Universets Undere
1. Bind

»DEN STORE SØSLANGE« — MOSASAURUS 297 lod offentlig udskrive en Præmie — paa 600 Flasker Vin! — til den, der gav Oplys- ning om Skatten; og for denne Judasløn kom Dyret dem i Hænde og sendtes nu til Museet i Jardin des Plantes. Hvor ærgerligt det end har været for den Maastrichter Domherre at miste sin haardt tilkæmpede Relikvie, — for Videnskaben var hans Tab en stor Vinding; thi i Paris blev det ingen mindre end den berømte Cuvier, Forsteningslærens store Re- formator, der kom til at beskæftige sig med det omstridte, gaadefulde Kridttidsdyr. Cuvier henførte det til Øglerne og døbte det med dets endnu gældende Navn: Mosa- saurus, d. v. s. »Øglen fra Maas« (Meuse). Siden dette første Fund af en af de store, slangeagtige Havøgler, der har befol- ket Kridttidens Have samtidig med Svane- og Hvaløglerne, er der baade her i Europa og i Nord- og Sydamerika, paa Ny Zeeland og endnu flere Steder paa Jorden fundet en Mængde Skeletter og Skeletdele af forskellige Arter af Slangeøgler, saa REKONSTRUERET SKELET AF SLANGEØGLEN MOSASAURUS, DER BLEV INDTIL 30 METER LANG. at det derigennem er tilfulde godtgjort, at »den store Søslange«, der endnu hver Sommer i »Agurketiden« spøger rundt om i Dagspressen hele Verden over, var et meget almindeligt Fænomen i Jordens Kridttid. Men Springet fra da til nu er stort, og de »Søslanger«, som Menneskeøjne nu undertiden mener at have set, er i hvert Fald ikke Efterkommere af hine, mægtige, mange Meter lange Slangeøgler; thi de uddøde, ligesom de andre kæmpemæssige Kridttidsøgler, allerede inden Tertiær- tidens Komme, — hvad nu end Grunden hertil kan have været. Derom véd man intet; men at de uddøde, fremgaar af, at deres Skeletdele ikke en eneste Gang er fundne i tertiære Jordlag, hvorimod de i Kridttidsaflejringerne paa sine Steder kan træffes i saadanne Mængder, at Havet dér maa ligefrem have vrimlet af dem. Alene New-Haven Museet har en Samling paa henved halvandet Tusind Eksemplarer af Slangeøgler. Om disse Dyrs Liv ved man kun, hvad man kan slutte sig til af deres Skelet- rester. Deres spidse Tænder viser, at de var Rovdyr, og Underkæbens Ledforbin- delse med Kraniet antyder, at de ligesom Slangerne har slugt deres Bytte helt, saa at Tænderne nærmest kun har tjent til at gribe og fastholde det. Legemet var lang- strakt som en Slanges og kunde, som hos Mosasaurus, naa en Længde af 30 Me- ter. Halen var meget lang, og heri som ved at have haft af fire Lemmer viser deres Universets Undere. . 38