Universets Undere
1. Bind

298 UNIVERSETS UNDERE Øgleslægtskab sig. At de var Havdyr, fremgaar af Halens sammentrykte Form og af Lemmernes Omdannelse til korte, aarebladlignende Luffer — en Omdannelse, der en Tid lang bevirkede, at Skeletterne antoges at tilhøre Dyr, beslægtede med Hvalerne. Dette Standpunkt er imidlertid længst forladt, og Slangeøglerne opstilles nu som en særlig Orden — Pythomorpha, »de slangelignende« — indenfor Krybdyrenes Klasse. Som saa mange andre af Middelalderens eller »Krybdyrenes Tidsalders« Livsformer er Slangeøglerne en Gruppe, der hverken slutter sig nøje til den ene eller den anden af Nutidens Krybdyrgrupper — en særegen Tilpasningsform, der rummer noget af Slangens og noget af Øglens Natur og derfor meget betegnende netop bærer Navnet »Slangeøgle«. „HAANDBLOMSTEN“ FOR omtrent 130 Aar siden opdagedes i Nærheden af den meksikanske By Toluca et Træ med brede, platanlignende Blade. Kun eet Eksemplar fandtes, og det blev af Indianerne betragtet med stor Ærefrygt, dels fordi de ansaa det for me- get gammelt, dels, og især, paa Grund af den aparte Form, Blomsterne havde. Naar de sprang ud, saas en lang, smal Haand med tynde, klobærende Fingre strække sig frem fra Blomstens Indre. Disse »Haandblomster«, som Indianerne døbte dem, tiltrak sig i den Grad Befolkningens Opmærksomhed, at store Skarer samledes om dette Trge, hver Gang det stod i Blomst. Alle kappedes om at faa en af Vidunderblomsterne med sig hjem, og Træets Chancer for at sætte Frø var der- for kun smaa. En Tid lang saa det ud, som om den Kultus, det var Genstand for, skulde be- DE MEKSIKANSKE INDIANERES »HAANDBLOMST«.