Universets Undere
1. Bind

300 UNIVERSETS UNDERE svarende til Nilens vekslende Vandstand, og heri som i deres mærkelige Vane at rulle Kugler af Gødning saa man en Genspejling af det hele Verdenssystem. Insektet, der trillede Gødningkuglen, blev i Ægypternes Øjne en Mikrokosmus, der sym- boliserede hele den store Makrokosmus. Den takkede Krans om Torbistens Hoved svarede til Solens Straaler, og Dyret var Solen, medens Kuglen, der — som man mente — altid trilledes mod Øst, var Jordkloden. Hunner antoges ikke at eksistere blandt de hellige Torbister; thi de var alle klædt i Panser og Plade, var alle Krigere, for hvem Elskovsbegrebet var ukendt, og som i sig selv besad den skabende Evne. Derfor myldrede de saa pludseligt frem langs Nilens Bredder, først blandt alle de DEN HELLIGE TORBIST. Et røverisk Angreb tllbageslaas. Dyr, der fremkom, naar Vandene begyndte at synke. Den hellige Torbist blev saa- ledes tillige Frugtbarhedens Symbol; — og endnu i vore Dage hænder det, at ægyp- tiske Kvinder fortærer en hellig Torbist for at opnaa Frugtbarhedens Gave. Iagttagelser og Fantasi tilsammen har da i den fjerne Oldtid indvævet denne Bille i et Spind af mystiske Forestillinger, der endnu lægger en egen Glorie om dens robuste Legeme og bevirker, at man uvilkaarlig ser paa den med noget andre Øjne end de, hvormed man betragter dens nære Frænde, vor almindelige Skarnbasse. Lad os imidlertid afklæde den hellige Torbist denne Sagnglorie og prøve at se paa den og dens Livsvandel med. Naturforskerens nøgterne Blik. Der vil endda blive saa mange ejendommelige Træk tilbage, at vi i det mindste godt kan forstaa, at dette Insekt frem for noget andet har vakt de gamle Ægypteres levende Interesse. Skarabæen er som alle dens nærmeste Slægtninge udmærket tilpasset til at grave i Jord og i Gødning og til at skære Klumper ud af denne. Den flade, takkede Hovedrand virker som en Skovl, og de lange, buede, ligesom hjulbenede Baglemmer