Universets Undere
1. Bind

324 UNIVERSETS UNDERE heden dens eneste Føde. Det skulde synes at være en noget vanskelig Opgave for en St. Hans Orm at angribe et saa følsomt Dyr som Sneglen, der ved den mindste Fare hastig trækker sit bløde Legeme ind i sin Skal. Men fra det Øjeblik, Larven er krø- ben ud af sin Æggeskal, opsøger den den nærmeste Snegl og aabner sit Angreb, selv om den maa krybe halvvejs ind i den overfaldnes Skal. Den driver Sneglen helt op i det inderste Skalhjørne, hvorfra den ikke kan slippe ud, og æder nu ufortrødent løs paa Byttet, indtil Skallen er tom. — Heri ligger for en stor Del Forklaringen af de mange tomme, men hele Snegleskaller, man kan finde ved næsten hvert Hegn. Hvorledes frembringes St. Hans Ormens Lys? Og hvilken Betydning har det? Disse Spørgsmaal er endnu ikke bievne fuldt tilfredsstillende besva- rede, skønt adskillige Svar er givet. Tidligere var det almindeligt at kalde enhver, af Dyr og Planter frembragt Lysen »Fosforescens«; men man har for- ladt denne Sprogbrug, fordi mange Mennesker der- ved lod sig forlede til at antage, at Lyset skyldes Fosfor. Hvad der er dets virkelige Natur, er imid- ST. HANS BILLENS LARVE. Fire Gange forstørret. lertid endnu ikke fastslaaet. Dets Betydning me- nes i Almindelighed at være den at gøre det lettere for den vingede Han at finde den vingeløse og sær- lig stærkt lysende Hun; men selv om dette sandsynligvis tildels er rigtigt, maa SOMMERNAT MED LYSENDE ST. HANS ORME. der ogsaa være an- dre Forhold, der spil- ler ind. For det første vilde det ellers være unyttigt, at ogsaa Æg og Larver lyser; des- uden synes Lugtesan- sen at spille en langt virksommere Rolle ved Insekternes Par- ring end Lyset. En skjult Hunsommer- fugl, der nylig er slup- pen ud af Puppehyl- steret, anvendes saa- ledes ofte af Entomo- logen som Middel til at lokke en Mængde Hanner til et bestemt Sted; og i dette Til- fælde er det Lugte-