Universets Undere
1. Bind

ST. HANS ORMEN OG DENS LYSEN 325 sansen, der leder dem. — St. Hans Ormens Larve, der — som Fotografierne viser, — har stor ydre Lighed med den voksne Hun, er bygget efter den sædvanlige Larvetype; men ejendommeligt for den er det, at den af sit bageste Kropled kan udkrænge et Bundt hvide, kødfulde Tappe, der tilsammen danner en blød Børste, hvormed det bevægelige Dyr kan pudse sig over hele Legemet og rense det for den klæbrige Slim, hvormed det bliver oversmurt under Sneglemaaltiderne. Men ogsaa paa en anden Vis kommer disse Hudvorter Larven til Nytte under dens At- tentater paa Sneglene, nemlig naar den vil klatre op ad en Snegls glatte Skal for at gribe den bagfra i Hovedet, medens Sneglen kryber. De tynde Ben alene kan ST. HANS BILLENS HUN. Hunnen er vingeløs og larvelignende. Lyset udstraaler fra de sidste Kropled. Forstørret. ikke yde Larven tilstrækkelig Støtte under en saadan Situation, men ved at presse Børstebundtet imod Skallen faar den den nødvendige Assistance, der hjælper den til at holde Balancen. Paa Fotografiet ses Larvens Hoved ikke, thi kun under Maal- tidet stikkes det frem fra sit sædvanlige Skjul under første Brystrings haarde, be- skyttende Skjold. Naar Larven har naaet sin fulde Størrelse, hører dens Aktivitet op; den lægger sig, noget krumbøjet, om paa Siden, hvor Huden begynder at revne bagved Ho- vedet og efterhaanden løsnes, medens Dyret ved Sammentrækninger og Stræk- ninger af sit leddede Legeme arbejder sig ud af Larvehammen og afslører sig som Puppe. Hos de fleste Insekter er der ikke nogen ydre Forskel mellem den hanlige og den hunlige Puppe, men svarende til den allerede omtalte betydelige Forskel mel- lem voksne St. Hans Ormes vingede Hanner og vingeløse Hunner er der en lig-