Universets Undere
1. Bind

336 UNIVERSETS UNDERE HOVEDSKAL AF EN NARHVAL MED TO »SVÆRD«. meget sjeldne. Som Regel er den tilsvarende højre Fortand kun tilstede som et lidet udviklet Rudiment, der sidder inde i Tandhulen og end ikke bryder igennem Gum- merne. Hvis begge Stødtænder er fuldt udviklede, er Spiralerne i Almindelighed venstresnoede paa dem begge; men der kendes ogsaa enkelte Eksempler paa, at den højre Stødtand er højresnoet. Ganske naturligt maa man spørge, hvilken Brug Hvalen gør af sin mærkelige Tand. Er den et Vaaben, eller er den blot en Prydelse for Hannerne? Spørgsmaalet er forsøgt besvaret paa flere forskellige Maader; men nogen sik- ker Løsning har det endnu ikke faaet. Efter nogle Forskeres Opfattelse anvendes Stødtanden til at bryde Isen op og holde isfri Vaager aabne i de arktiske Have, der er Narhvalens Hjem. Men efter- som Hunnen er tandløs, har denne Forklaring ikke vundet synderlig stærk Til- slutning. Andre mener, at Hannerne benytter Stødtanden under deres Parringskampe om Hunnerne, ligesom Hjortehannerne kæmper med deres Takker; og man har da virkelig ogsaa set Han-Narhvaler krydsende Sværd med hinanden som et Par Fægtere under en Match. Hvis det i saa Fald drejer sig om noget mere alvorligt end en Skinfægtning, en blot Parade overfor Hunnerne, maa det siges, at Resultatet utvivlsomt vil kunne blive skæbnesvangert for den ene Kombattant eller endog for begge de fægtende Parter. En tredje Forklaring er fremsat af den gamle Polarforsker Scoresby. Ved at skære en Narhval op fandt han i den en Rokke, hvis Saar ledede ham til den An- tagelse, at Hvalen benytter sin Stødtand til derpaa at spidde levende Bytte. Men selv om den spiddede en Fisk — hvorledes skulde den da faa denne løsnet fra Spyd- HOVEDSKAL AF EN NARHVAL. Foruden det ene, normale »Sværd« ses en svag Antydning- af et andet Sværd.