Universets Undere
1. Bind

338 UNIVERSETS UNDERE alle mere eller mindre snyltende. Naar en snylt ende Blomsterplante af saa anselig Størrelse som Misteltenen har faaet en saa vid Udbredelse, maa det have en gan- ske særlig Grund. Da dens Frugter er en Slags (uægte) Bær, kan det ikke være Vinden, der har spredt dem ud over Jorden — eller rettere: ført dem fra Træ til MISTELTEN PAA ET ÆBLETRÆ. Træ. Deres Rejsemaade er langt mere udsøgt. Ved en speciel Tilpasning har de formaaet at tage Fug- lene i Tjeneste og lade deres Vinger være Driv- kraften! Frøspredningen. De smukke hvidlige Bær — omtrent paa Stør- relse som Ærter, — hvor- med den europæiske Mi- stelten lokker Skovduer, Solsorter og andre Skov- fugle om Vinteren, da det er smaat med Føde, er meget klæbrige, og især er det Lag Kød, der sidder nærmest inde om- kring Frøet, saa slimet, at Fuglen efter endt Maal- tid eller under dette kan have Besvær nok med at blive det ubehagelige »Utøj« kvit og fly ver fra Gren til Gren for at finde et passende Sted — et Stykke sprukkent Bark f. Eks. — hvorimod det kan stryge og pudse sit Næb rent. Hvis Mistel- tenen havde været et tænkende Væsen, vilde man sige, at det var net- op denne Afstrygning af Frøene, der havde været Moderplantens hemme- lige Formaal, thi derved har den sørget for — gennem Fuglenes Medhjælp — at skaffe sit Afkom nye Plejemodre eller »Værtplanter« — hvad enten disse nu er Æble- eller Pæretræer, Popler eller Linde; Misteltenen er ikke særlig kræsen i Valget; selv med Naaletræer kan den tage til Takke; kun bliver Bladenes Form lidt forskellig, eftersom den ene eller anden Træart maa agere Vært. Det næste, der sker, naar Frøet har fundet sin fremtidige Plejemoder, er natur- ligvis, at Kimplanten spirer frem, — og her møder vi en ny Række mærkelige og glimrende Tilpasninger til det noget abnorme Liv, den vordende Plante skal føre.