Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
340 UNIVERSETS UNDERE Medens Kimstængelen ellers normalt følger den øvrige Stængels almindelige Natur og søger mod Lyset under sin Vækst, er Misteltenens Kimstængel omvendt lys- flyende og udvikler sig til en pladeformig Hæfteskive, der presser sig fast ind til den Gren, hvortil Frøet er klæbet, saa at Kimplanten faar sikkert Fodfæste. Men ikke nok hermed: Fra Hæfteskivens Underside skyder en »Sænker«, d. v. s. en rodlignende Plantedel sig som en Kile lodret ned gennem Barken eller gennem en Barkrevne ind i Grenens Ved; og er dette først sket, udvikles der som Sideskud fra den første »Sænker« talrige Strenge, der som et Rodnet arbejder sig frem gennem GREN MED FRUGTER AF MISTELTEN. Barkens indre, bløde og saftige Lag (Blødbasten) og omspinder GrenensVed. Endnu senere, naar Misteltenen bliver ældre, skyder der sig fra de vandrette Strenges Underside nye, tynde »Sænkere« lodret ind i Veddet, medens der paa Strengnet- tets Overside dannes flere og flere Knopper, som vokser ud til bladbærende Grene, indtil omsider Misteltenen er bleven en anselig Busk, hvis Tværmaal kan spænde over mere end en Meter, og hvis mange »Sænkere« danner lige saa mange Ankere, hvormed den er solidt gjort fast til sin udsatte Post paa Træets Gren, trodsende Efteraarets og Vinterens Storme. »Sænkerne« har imidlertid mere Betydning end blot at være Fasthæftningsred- skaber for Misteltenen; thi denne Plante nøjes jo ikke med, som de tropiske »Epi- fyter«, at være, hvad nogle kalder en »Paa-Plante«! Den vil ikke alene leve paa, men ogsaa i og delvis af det Træ, i hvis Gren dens Sænkere har boret sig ned. Disse Sænkere virker derfor tillige som Sugerødder, der fra Værtplantens Ved