Universets Undere
1. Bind

MIKROSKOPISKE KALKDYRS VÆRK (FORAMINIFERER) Dynd af Smaaskaller, der den Dag i Dag lang- somt bundfældes og byg- ges højere og højere paa Dybhavets Bund, er jo beslægtet med det Kridt- slam, hvoraf f. Eks. Møns og Rugens Klinter blev muret op, forinden de hævedes over Havets Skød —ja er i Slægt med det samme hvide Dyb- havsslam, som danner hele den Undergrund af Skrivekridt, hvorpaa ik- ke blot Danmark, men store Dele af Europa hvi- ler. Uhyre Talstørrelser, der ikke eksisterer, og Tidsrum,der er uberegne- lige, maa være medgaa- et, inden saadanne Kæm- peresultater naaedes. Springet fra det uendelig Smaa til det ubegribelig Store er faa Steder i Na- turen saa brat og over- raskende som her. Som en ustandselig 347 FOSSILE FORAMINIFERER. Mikrofotog-rafi ved omtrent 50 Ganges Forstørrelse afen tyndt sleben Kalksten, visende, hvorledes den er opbygget af Foraminiferskaller. Paa samme Maade er Kalkstenene, hvoraf Ægyptens Pyramider blev opførte, byggede af tidligere Tiders store Foraminifer- skaller, Nummuliterne. Støvregn drysser efter Slimdyrenes Død de fine Kalkskaller langsomt ned fra de højere Vand- lag, hvori disse Dyr lever deres Liv, ladende sig drive rundt med Havstrømningerne. Langsomt og sindigt synker de tomme, lette Smaahuse dybere og dybere, indtil de sluttelig falder til Hvile paa Dybhavets Bund, hvor ingen Strøm fører dem bort, hvor alt er Stilhed og Ro. Og snart dækkes de af andre, senere nedsynkende Smaahuse. Hus hober sig paa Hus, Skal paa Skal. Langsomt og støt, uafbrudt gennem Millioner af Aar bygger en uddød Verden sig op til mægtige Lag, dybt der nede paa Oceanets Bund. Det hele lyder som et Eventyr — og er dog den nøgne Virkelighed. SATURNS RING NÆST efter Mars, hvis »Kanaler« og omstridte Muligheder for Beboelse ofte har sat Menneskenes Tænkning og Fantasi i Bevægelse, er maaske Saturn den af alle vort Solsystems Planeter, der frembyder mest Tillokkelse. 44*