Universets Undere
1. Bind

HORNØGLEN — CERATOSAURUS 353 HORNØGLEN — CERATOSAURUS INGEN af Middelalderens uddøde Krybdyr frembyder en saadan Rigdom af For. mer som Kæmpeøglernes eller Dinosauriernes Gruppe. Baade i Størrelse og i Bygningsforhold viser de saa mange Modsætninger, at nogle Forskere end ikke vil anerkende dem som een naturlig Slægtskabsgruppe, men spalter dem i flere, maa- ske kun fjernt beslægtede Afdelinger. De omfatter ikke blot de største Landdyr, der overhovedet kendes, men, som Modsætning dertil, ogsaa adskillige Smaaformer; og medens de store, gennemgaaende ældre Former viser Bygningslighed med Kro- HOVEDSKAL AF KÆMPEØGLEN CERATOSAURUS. kodillerne, nærmer de i Periodens Slutning optrædende mindre Former sig i flere Henseender til Fuglene. Ogsaa deres Levevis var yderst forskellig: Medens to af de Ordener, hvori den amerikanske Geolog Marsh deler Dinosauriernes Under- klasse, udelukkende var Planteædere, var de saakaldte Theropoda — d. v. s. »Dy- rene med Fødder som Rovdyr« — udprægede Rovdyr, der i hine fjerne Tider har repræsenteret Nutidens Løver og Tigre — men for manges Vedkommende rigtig- nok har været langt større og frygteligere Uhyrer, for hvem selv de mest kæmpe- mæssige planteædende Øgler, hvis Legeme vejede mange Tons og maalte et Par Snese Meter, har været et ret værgeløst Bytte, tunge og ubehjælpsomme, som de var. Den her afbildede »Hornøgle« (Ceratosaurus nasicornis) er trods sin syv Me- ters Legemslængde ingenlunde en af de største af disse Rovøgler; — vi vil senere komme til at omtale en Slægtning (Allosaurus), der var dobbelt saa stor; men dels er Hornøglen særlig godt kendt gennem Professor Marsh’s Fund af et næsten fuld- Universets Undere. 45