Universets Undere
1. Bind

360 UNIVERSETS UNDERE tanikere og Zoologer skænkede dem kun ringe Inter- esse, eftersom Farverne med deres større eller min- dre Variering hos den enkelte Art betragtedes som daarlige Artskarakterer og derfor tillagdes liden Værdi. Vægtskaalen er vippet siden da, og har Farverne end fremdeles ikke just særlig systematisk Værd, saa har de til Gengæld faaet desto større biologisk Inter- esse — Blomsternes, fordi man har lært at vurdere deres Betydning ved Insektbestøvningen, og Dyrenes, fordi man klarere end før har faaet Øjet op for den store, nyttige Rolle, de kan spille for Individets og dermed Artens Bestaaen netop under Kampen for Til- værelsen. For den æstetiske Naturopfattelse er intet tabt her- ved, — det skønne kan jo ikke miste sin Tiltrækning, fordi vi har lært at forstaa dets Udvikling som en til- lige nyttig Egenskab. Tværtimod! Den Harmoni, som allerede Horats gjorde til et Livsprincip, opstaar jo netop først ved Foreningen af disse to Egenskaber; og FRØ- ELLER FRUGTLIGNENDE ÆG- GEKAPSLER AF VANDRENDE BLAD. To Gang'e forstørrede. det, at vi forstaar en Farvetegnings Betydning, kan kun uddybe og berige Nydelsen deraf. »For den naturelskende Betragter vil det vidunderlige stedse blive tilbage,« siger Darwins Samtidige, Wallace, der paa Farvernes Omraade afslørede saa mange mærkelige Gaader under sine Studier af den ostindiske Dyreverden, og som der- for med fuld Ret tilføjede: »men af al den Mystik, der saa længe har tilsløret denne Side af Naturen, haaber jeg at have løftet om end kun en enkelt Flig« — en beskeden Udtalelse, Darwins Ven og Rival værdig. Fraset de mærkelige »Advarselsfarver«, som vi i en tidligere Artikel har givet Eksempler paa, samt de ved Parringsvalget udviklede Farver hos mange Handyr — en Slags sekundære Kønskarakterer, — kan alle andre Farvetegninger hos Dyr ses under Synspunktet »Forsvindingsfarver« og opfattes som enten Beskyttelses- eller Overrumplingsfarver, eftersom det Dyr, der bærer dem, er værgeløst og udsat for Forfølgelse, eller det er rovædende og søger Bytte. I begge Tilfælde vil Forsvindingsfarverne dæk- ke og skjule det i dets Kamp for Tilværelsen. Enhver vil — fra sin Skoletid og fra sine egne Iagt- tagelser ude i den fri Natur — paa staaende Fod kunne opregne en Række mere eller mindre slaaende Eks- empler paa disse to Farvegrupper; men paa Beskyt- telsesfarve forenet med en dertil svarende Formtilpas- ning af Dyrets Legeme er vel intet Eksempel mere klassisk end Insektgruppen »De vandrende Blade«. Kun »De vandrende Pinde« kan maaske gøre dem Rangen stridig. Egentlig taler de hosstaaende Billeder — trods Man- gelen af Farver — et saa tydeligt Sprog, at al yderli- LARVE AF VANDRENDE BLAD. gere Tekstkommentar maaske var overflødig. Fotogra- Tre Gange forstørret. fieme er tagne af den engelske Zoolog, Sir H. H. Johnston