Universets Undere
1. Bind

EN ROSENBIS HAANDVÆRK 363 Dette skal straks besvares benægtende, men forinden vi giver positiv Oplysning om Rosenbiens Bladskærervirksomhed og Hensigter dermed, maa vi se lidt paa den selv og paa dens hele Husførelse. — Det falder straks i Øjnene, at Hanbien er betydelig mindre end dens Mage; til dens rent legemlige Underlegenhed svarer og- saa dens underordnede Rolle i Samlivet. Ud over det ene, ganske vist betydnings- fulde Hverv, der paahviler den netop i Egenskab af Han, lader den Hunnen om Resten og forsøder sig Tilværelsen ved sammen med sine Kønsfæller at aflægge Besøg i Vejkantens mange smaa Blomsterknejper og forøvrigt lade fem være lige. Af ubetinget større Interesse er Hunbiens Liv. Robust og stor er den og dertil en vældig Slider, hvis hele Liv er Virksomhed. Dens Arbejde er imidlertid af en saadan Natur, at det maa aftvinge os Beundring; thi paa flere Punkter er det dre- vet op til et Haandværk saa kunstfærdigt og fuldkomment, at dets Lige ikke findes PUPPER OG PUPPEHYLSTER (KOKON) AF ROSENBI. Puppen t. v. er yngst og er endnu hvid som en Elfenbensfigur, medens den ældre Puppe t. h. begynder at blive mørk. indenfor Biernes Verden, og at det meget godt kan staa Maal med højt udviklet Haandværk indenfor Menneskesamfundene. Rosenbiens Hun viser sig første Gang tidlig paa Forsommeren, og saa snart Bryl- lupsakten er overstaaet, tager den, uden at levne nogen Tid paa Hvedebrødsdage, fat paa sin huslige Dont. Den opsøger gerne en gammel trøsket Træstolpe, en hen- smuldrende Stamme, en Lerskrænt eller en anden passende Lokalitet, hvori den begynder at udgrave en Tunnel. Er det i Træ, den arbejder, udvælger den de Par- tier, der er blødest at grave i, og nu gaar det flittigt løs med Kindbakkerne som Gravemaskine, medens Benene skubber Smuldet bagud; af og til indstilles Ar- bejdet et Øjeblik, naar Affaldsdyngen bliver for stor, og Bien puffer den da med sin Krop ud af Hullet ved selv at gaa baglænds ud. Saaledes fortsætter den sin Gravning, Boring og Høvling nogle Dage, indtil Tunnellen er bleven lang nok for dens Behov, eller den støder mod et Lag, der er for haardt for dens Kindbakker at bore igennem. Efter et hastigt Toilette, hvor- under den børster sig ren for alt det Træsmuld, der hænger i dens brune, lodne Dragt, flyver den afsted til en Rosenbusk; og efter at have produceret sig som Jord- arbejder eller Tømrer, udfolder den nu en sand Virtuositet som Mønster-Tilskærer. 46*