Universets Undere
1. Bind

366 UNIVERSETS UNDERE ROSENBIENS SNYLTEGÆST, »GØGEBIEN«. rer til det bestemte Parti, der, ef- terhaanden som Cellens Opbyg- ning skrider frem, staar for Tur til at skulle dækkes eller tapet- seres. Det er ubegribeligt, hvor- ledes Bien kan gøre dette Kunst- stykke. Vel har den en god og nyttig Værktøjskasse, nemlig Mundredskaberne, men den maa jo renoncere paa Lineal, Passer og Bog, hvori Omridsene kan op- tegnes. Vi kan kun gaa ud fra, at den for hver Gang, den forlader sin Tunnel og aflægger Rosenbu- sken Besøg, anstiller en Beregning svarende til, hvad vi kalder »efter Øjemaal«. Sikkert er det i det mindste, at den altid hjembringer et Bladudklip netop af den Form, den just har Brug for, og at den aldrig viser mindste Tegn paa Tvivl eller Fejltagelse. Saa snart Rosenbien har faaet Celletøndens Bund og Sider færdige, tager den fat paa et nyt, tredje Haandværk. Vi har hidtil beundret den, først som Tømrer, derefter som Tilskærer — og nu bliver den Kok. Tilmed en meget dreven Kok, thi den disker op med en Anretning, der er baade velsmagende, nærende og nøjagtig tillavet netop efter det Væsens Behov, der skal nyde godt deraf. Den samler Hon- ningsaft og Blomsterstøv, som den bringer ind i Celletønden, og som den omhyg- gelig blander efter en Recept, der er dens fra Mødrene nedarvede Hemmelighed. Naar Cellen er bleven godt halvt fyldt med den søde Budding, lægger Bien et Æg deri, hvorefter den genoptager sine afbrudte Smaaudflugter til Rosenbusken og klipper de fire cirkelrunde Bladstykker ud, hvormed Tøndens Indgang lukkes. Er alt klappet og klart for den første, inderste Celles Vedkommende, begynder den flittige Bi straks paa Bygningen af den næste og dens Forsyning med Føde og — ikke at forglemme — et Æg. Saaledes bliver den støt ved, indtil dens Tunnel er fyldt paa et Par Centimeter nær yderst ved Udgangen, der stop- pes godt til med Træsplinter for at holde Uvedkommende borte. Hvor mange Celler Rosenbien former i Løbet af Sommeren, er det vanskeligt at bedømme, eftersom den ofte, naar en Tun- nel er udfyldt, borer eller gra- ver en ny, der ligeledes udfyldes med Bladceller. Desuden er det ikke ualmindeligt, at to, tre Bi- ers Tunneller kan mødes eller ligge tæt op til hinanden, saa at det ikke nøjagtig kan siges, hvor den ene lille Haandværkers Ar- ET RESULTAT AF SNYLTEHVEPSENS VISIT I EN ROSENBIS CELLE.