Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
374
UNIVERSETS UNDERE
med lignende Regelmæssighed som Vintrene hos os. — Dette er imidlertid værd at
lægge Mærke til, thi hermed nærmer vi os netop det Forhold, som forklarer Løv-
faldets store, gennemgribende Betydning i Træets Liv.
Vinterens Frost og de tropiske Steppers og Savanners Tørkeperioder har, skønt
Aarsagerne er saa forskellige, den samme Virkning — at standse Tilførslen af Vand
til Træets Sugerødder, hvorfra det trænger op gennem Stammen og Grenene for
STÆRKT FORSTØRRET LÆNGDESNIT GENNEM EN DEL AF BLADFODEN KORT FØR
LØVFALD.
Snittet g-aar fra det øvre Bladhjørne mellem Stilken og- Knoppen (sml. Helsidesbilledet) ind til
»Løsning-slaget«, hvis øverste (her lyse) Spids ses.
sluttelig at fordam-
pe gennem Kronens
utallige Bladplader
efter forinden at ha-
ve afgivet sin Part
til den Stofdannelse,
der foregaar i hvert
Blads Tusinder af
Celler. Uden et Løv-
fald og den dermed
indtrædende Hvile i
Træets Livsvirk-
somheder vilde jo
Resultatet blive en
fuldstændig Udtør-
ring af Planten, idet
Fordampningen i
den tørre Luft fort-
sattes fra Bladpla-
derne og ikke blev
erstattet ved en til-
svarende Tilførsel
af Vand fra Jorden.
Betydningen af
et Løvfald er altsaa
let forstaaelig. Min-
dre iøjnefaldende er
det derimod, hvor-
ledes det foregaar,
og navnlig hvorle-
des Naturen forebygger, at der ved Bladenes Af kastning dannes en uhyre Mængde
aabne Saarflader, hvorigennem Safterne kunde sive ud som et skæbnesvangert
»Blodtab«, og hvorigennem de allestedsnærværende Sporer af Snyltesvampe og
Bakterier kunde trænge ind i Træet.
Det er disse to Hovedfarer, der maa undgaas. Hvorledes det sker, tjener de
hosstaaende Mikrofotografier til at anskueliggøre.
De viser os, i forskellig Forstørrelsesgrad, tre Længdesnit gennem en Gren af en
Hestekastanje. Hvad der paa de to stærkest forstørrede Snit ser ud som et Knip-
lingsvæv, er Cellevævet; til hver Maske i Kniplingen svarer her en enkelt Celle.
Snittene er tagne gennem det Sted paa Grenen, hvorfra Bladstilken eller Bladstilke-
parret udgaar, og af Fotografierne og den tilhørende Forklaring vil det tydelig
fremgaa, at Løvfaldet frembringes ved, at et smalt »Løsningslag« af tyndvæggede,