Universets Undere
1. Bind

LØVFALD 373 og har dennes plane Grundflade, men hos dem taarner den ene bjerglignende Sky- masse sig over den anden, indtil deres Toppe naar næsten i Højde med Cirrus- Skyerne. Man tænke sig en saadan Sky-Stabel, 8000 Meter høj og indeholdende ad- skillige Kubikkilometer fortættede Vanddampe — og man forstaar, at den kan give en ordentlig Plaskregn. Smukt og fængslende er det imidlertid, forinden det kom- mer dertil, at betragte, hvorledes disse blaagraa eller blaasorte Skybjerges fanta- stiske Former vokser og stiger med højere og højere Linjer, indtil de naar op i saa kolde Luftlag, at det Øjeblik indtræder, da hele den mægtige Dampmasse fortæt- tes og plasker ned. som et skybrudlignende Tordenskyl. Nimbus eller Regnskyen danner et tæt og mørkt Lag uden bestemt Form og giver langvarig Regn eller Sne. Undertiden følges den af smaa, løsrevne Stumper, der som Stormskyer jager hen under Skylagets Hovedmasse. Denne befinder sig oftest i henved 2000 Meters Højde. Lavest af alle Skyer — under 1000 Meters Højde — ligger Stratus eller Lag- skyerne, der simpelt hen er Taager, som har løftet sig og giver mørkt Vejr, men kun undtagelsesvis Regn. Lige saa lidt som de højt svævende Altostratus-Skyer egner Lagskyernes ensartede Taageslør sig for fotografisk Gengivelse, — med min- dre de sønderflænges af Vinden eller af en Fjeldtop, hvorom de kan slynge sig som et let Slørdraperi. LØVFALD SELV en tilsyneladende saa simpel Naturproces som det hvert Efteraar sig gen- tagende Løvfald rummer sin indre Hemmelighed og er, naar man lærer den at kende, et »Under« saa godt som noget, — blot, at vort Sind, gennem Vanens Magt er sløvet for dets Betyd- ning og betragter det som noget, der nu en Gang hø- rer med til Løvtræernes Natur i de Himmelstrøg, hvor de ikke er saa be- gunstigede af et varmt og fugtigt Klima, at de kan tillade sig at staa grønne hele Aaret igennem. Dog ogsaa dér kastes Løvet; men man lægger ikke Mær- ke dertil, fordi det foregaar saa jevnt og gradvis — et eller faa Blade ad Gangen, — at Bladskiftet ikke faar Karakter af et Løvfald. Et saadant finder for de fle- ste tropiske Trævæksters Vedkommende kun Sted i de Egne, hvor aarlige Tør- keperioder vender tilbage LÆNGDESNIT GENNEM EN HESTEKASTANJES GREN. Snittet viser, hvorledes Løvfaldet allerede er forberedt ved et »Løsningslag«, der ses strække sig tvers igennem Bladstilkens Fod som en tynd, paa Fotografiet mørk Stribe. (Sml. de to omstaaende, stærkere forstørrede Fotografier).