Universets Undere
1. Bind

UNIVERSETS UNDERE 386 JUPITER D. 18. JUNI 1911. Efter Iagttagelse af Antoniadi, Paris. Tiden mellem en bestemt Plets Komme og Forsvinden af dens Afstand fra Planetens Ækvator. Dette er en interessant Iagtta- gelse, fordi den viser, at Jupi- ter ikke saaledes som Jorden eller en anden fast Klode rote- rer som et konstant Hele. Hvis Forholdene var tilsvarende her paa Jorden, vilde permanent gyldige Kort ikke kunne eksi- stere, thi Fastlande, Øer og Have vilde bestandig forandre Form og Beliggenhed. For Ju- piters Vedkommende er der ingen Del af dens Overflade, der bruger saa meget som blot ti Timer til sin Omdrejning, og selv de Pletter, der befinder sig ved Ækvator, udfører deres daglige Rotation i omtrent 9 Ti- mer 55JA Minut. Nogen absolut nøjagtig Bestemmelse kan paa Grund af de omtalte Forskydninger ikke foretages, — men saa meget kan dog siges, at Dagen paa Jupiter højst kan vare fem Timer. Dette viser maaske mest slaaende JUPITER D. 20. JUNI 1911. Efter Iagttagelse af Antoniadi, Paris, med hvilken uhyre Hastighed dens Omdrejning foregaar, sammenlignet med den saa langt ubetydeligere Jordklodes. De Bælter og Striber, der tegner sig paa Jupiter, har me- get smukke og afvekslende Farver. Røde, brune, violette og blaa Toner ses ofte, og lige- som Stribetegningernes og Plet- ternes Former forandrer ogsaa deres Farvetoner sig. Men skønt Forandring er en Lov paa denne Planet, viser den dog til Tider Fremtonin- ger, som holder sig nogenlunde konstant gennem en Aarrække. Det mest berømte blandt disse Fænomener er den store røde Plet, der var saa iøjnefaldende i 1878 og de nærmest følgende Aar, hvorefter den aftog i Ty- delighed, men i de senere Aar