Universets Undere
1. Bind

MÆRKELIGE FUGLEREDER 389 Ogsaa de vævre Honningsugere eller »Sunbirds«., som Englænderne saa beteg- nende kalder disse straalende, kolibrilignende Smaafugle, bygger hængende Reder, der kan være baade nydelige og godt skjulende. De er oftest ovale eller pærefor- mede og anbringes under en Grenspids, et stort Blad, et Verandatag eller et andet fremspringende Sted, og de er forfærdigede af meget fint Græs, Mos og Løv, der er vævet sammen med Edderkoppespind. Indgangsaabningen sidder paa Siden og er foroven dekoreret med en fremspringende Tagbue eller et Halvtag, hvorunder den rugende Hun titter frem, saa at den — selv skjult — kan følge Begivenhederne ude i den store Verden. Hos nogle Arter er Redepungen udvendig beklædt med tomme Puppehylstre eller med Bark- stykker, Torne, Lavstumper og andre mærkelige Prydelser, der dog sikkert tillige har Betydning ved at hjælpe med til at skjule Reden. Vist er det, at denne i hvert Fald er lidet iøjnefal- dende. Hos den her afbildede australske Art af en nærstaaende Gruppe, Hon- ningæderne, er Reden bygget af mere ensartet Materiale — ganske fint Græs og Uld — og har en mindre afvigende Form; men den er mærkelig ved den Maade, hvorpaa den — ved to tynde Stilke — er hængt op højt i Trækro- nerne, under de yderste Grenspidser, hvor det sikkert ikke er saa let for et klatrende Dyr at naa den. At de smaa Redebyggere heller ikke er stærkt ud- satte for Forfølgelse, synes deres frygt- løse Optræden i Fangenskab da ogsaa at bekræfte. — Vender vi os fra den østlige Halvkugle til den vestlige, frem- en australsk honningæders rede. byder Kolibriernes smaa, elegante Reder af Planteuld og Spind en tilsvarende hængende Type; kun at det her ofte blot er et Blad, der danner Støttepunkt for det lette Bo. Som Skrædderfuglen har faaet sit Navn efter sin Redebygning, saaledes ogsaa den indisk-afrikanske Fuglegruppe, der kaldes »Væverne«, fordi mange Arters Rede er saa kunstfærdigt flettet, at den tager sig ud, som var den vævet. For Indiens Vedkommende er den lille Baya den mest typiske Repræsentant. Dens ejendom- melige, kolbeformede Reder, som er saa store og talrige, at de udgør en karak- teristisk Fremtoning i det indiske Landskab, ophænges ofte i Palmyra- eller i Ko- kospalmernes høje Kroner, fæstnede i Snesevis til de svajende Blade, der da paa Afstand tager sig ud som behængte med Frugter. Tidt vælger Væverne sig ogsaa andre Yndlingstræer, især saadanne, hvis Grenspidser luder ud over en Flod, en Sø eller Dam, saa at det bliver vanskeligt for Slanger, Aber og andre Fjender at overrumple Redens Beboere, — tilmed da der fra selve Redepungen udgaar et lod- ret nedstigende, omtrent en halv Meter langt Indgangsrør. Og alligevel har man Eksempler paa, at Træsnoge har kunnet udføre det Kunststykke at liste sig ind i