Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
388 UNIVERSETS UNDERE Værks Hefter. Hvad her bringes, er da kun et lille Udvalg, nogle faa spredte, men karakteristiske Eksempler, der kunde forøges mangefold. At vi særlig i Troperne finder de forunderligste Fuglereder, er ganske naturligt. Ikke blot rummer Tropeverdenen den største Næringsmængde for Fuglene og der- for ogsaa det rigeste, mest forskelligartede Fugleliv, men dens tætte Skove og Jung- ler giver tillige de gunstigste Betingelser for de Dyrs Udvikling, der i særlig Grad er Smaafugles Fjender — de mange klatrende Pattedyr og Krybdyr, hvis Efter- stræbelser det gælder om saa vidt muligt at undgaa, ikke mindst i den for Artens Bestaaen vigtigste Tid af Fuglens Liv: medens den ruger og har Unger i Reden. Det er da ogsaa i Troperne, at vi træffer de ejendommeligste Forsøg paa at af- værge netop den Fare, der truer Re- den. Udviklingen af den hængende Re- detype er et af de mærkeligste Resul- tater af en saadan Tilpasning, hvor- ved det gøres vanskeligt for Angribe- ren at naa sit Maal, — tidt endogsaa at blive det var. Berømte for deres kunstfærdige Re- debygning er Skrædderfuglene. I For- indiens og Ceylons Skove og særlig i Haverne og Frugtplantningerne kan man finde disse Smaafugles nydelige, snildt forarbejdede Reder hængende paa Grenene. Selve Redestoffet bestaar af Bomuld, Hestehaar, Uldgarn og lig- nende blødt Materiale, der gemmes i et ombøjet, langs Randene sammensyet Blad. Undertiden er Redepungen dan- net af to, sjeldnere flere, tætstillede Blade, hvis Rande er sømmede sam- en kolibrirede. men paa langs frH Bladspidserne til op imod Stilkene, hvor Indgangen er. Som Naal benytter Skrædderfuglen naturligvis sit spidse, tynde Næb, og som Sy- traad bruger den Larvespind, Plantefibre og især Bomuldskapslernes Frøuld, hvoraf den forstaar at forme Traade. Derimod er det en Overdrivelse, at den endogsaa skulde slaa Knude paa Enden af sin Sytraad! Selv uden det er dens Arbejde imid- lertid solidt nok, saa at Reden ikke løber op i Sømmene. — Et interessant Bevis paa det »blinde Instinkts« Udviklingsevne er det, at Skrædderfuglen har lært efter- haanden at drage Fordel af den menneskelige Kulturs Frembringelser og anvende færdigspundet Garn. I en Have ved Agram, hvor der stadig var mange redebyg- gende Skrædderfugle, lagde man med kortvarige Mellemrum forskellig farvet Traad ud til dem og kunde da i een Uge se Bladhylstrene syede sammen med hvidt Garn, i en næste med rødt, saa grønt o. s. v. Ved Anbringelsen af den i sig selv lidet iøjne- faldende Bladrede udviser Skrædderfuglen ligeledes megen Intelligens. Kun gan- ske tynde Grene vælges, hvorpaa Slangerne vanskelig kan klatre ud; og desuden hænger Reden oftest saa højt over Jorden, at det heller ikke herfra bliver Døds- fjenden nogen let Sag at naa den.