Universets Undere
1. Bind

394 UNIVERSETS UNDERE jo hænde, at en lille, løst siddende Fjer hænger fast ved den klæbrige Rand og bli- ver indmuret i Skaalen; og naar man undtagelsesvis ogsaa kan finde Blodspor i dennes Vægge, forklares det ved den stærke Pirringstilstand, hvori de opsvulmede Kirtler befinder sig. Redebygningen varer omtrent en hel Maaned, og forud for hver Rugeperiode — hvoraf der aarlig skal kunne være indtil fire — bygges en ny Rede, saa man vil forstaa, at de smaa, flittige Fugle har nok at bestille. Desværre er deres Flid ofte spildt for dem selv, thi de Klippehuler og Fjeldsider ud mod Ha- vet, hvor de holder til i Titusinder, høstes ligesaa regelmæssigt tre—fire Gange aarlig af de malayiske Redesamlere, for hvem Salanganernes Huler er rene Guld- gruber. Paa en ganske modsat Side af Jordkloden, ovre i Mellemamerika, lever en Mur- svaleart, der ogsaa bruger Spyt som Byggemateriale; men medens Salanganens Rede bestaar udelukkende af Spyt, benytter den mellemamerikanske Mursvale det kun som Bindemiddel. Ho- EN TALLEGALLAFUGLS REDE. vedbestanddelen i dens mærke- ligt formede Reder er Planteuld, der klæbes sammen med Spyt- tet. I sit Ydre minder den rør- formede, her afbildede Rede paa- faldende om en Væver-Rede. Den anbringes imidlertid aldrig paa Grene, men kun paa udhæn- gende Klippesider, som yder godt Værn mod Regn. Dens lan- ge, lodret nedstigende Indgangs- rør, der fører op til den helt for- oven anbragte, egentlige Rede, er ejendommeligt ved sine »fal- ske Indgange«, d. v. s. blindt en- dende Aabninger, der ses udven- dig paa Røret. At de virkelig, som nogle antager, skulde tilsigte af lede en mulig Angriber paa Vildspor, er vel næppe sandsynligt. Fejltagelsen maatte i hvert Fald let kunne opdages og den rigtige Indgang findes. Det er ikke blot Mursvalerne og de ægte Svaler, der for mange Arters Vedkom- mende viser en højt udviklet Teglværks- eller Lervareindustri, — ogsaa den syd- amerikanske Pottemagerfugl eller Ovn fuglen, Brasilianernes Joao de barro, »Ler- hans«, maa, skønt slægtsforskellig fra dem, regnes som Arbejdsfælle i det samme Fag; og det endda som en af de dygtigste. Denne uanselige, rødbrune, næppe dros- selstore Fugl, der hører til Camposegnenes mest folkekendte Beboere, bygger af Ler og Spyt runde eller ovale Klumper, der vejer 4—5 Kilogram og kan være saa faste, at de flere Aar i Træk modstaar de heftige tropiske Regnskyl. Oftest an- bringes de paa tykke Grene, hvor man antager dem for Termitboliger, indtil man faar Øje paa Indgangen og ser Parret smutte ud og ind af Klumpen. Han og Hun hjælper trolig hinanden med at kline Leret, der hentes fra opblødte Veje og Skræn- ter, og hvori der som Bindingsværk tidt indmures Plantetrævler og Græsrødder. »Ovnen« er en Snes Centimeter lang og næsten lige saa høj, og da dens Vægge kan være indtil 4 Centimeter tykke, og Leret dertil kun kan faas efter en Regnbyge, der har opblødt Camposslettens haarde Jord, kan de to Smaafugle undertiden være