Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
■saoBscS HESTENS STAMTAVLE Hos Hesteslægten Mesohippus, der levede i Tertiærtidens mellemste Afsnit (Miocæn) og alle- rede var betydelig større, var Sumpfodens Om- dannelse til en vordende Løbefod — tilpasset til et Liv paa aabne Græsstepper — videre frem- skreden: Foden var slankere end hos Stamfæd- rene og Tæernes Antal reduceret til tre paa hver Fod. I Miocæntiden og ved Overgangen fra den til det næste, nyere Tidsrum, Pliocæn, gik Udvik- lingen videre i samme Retning gennem Former, der var omtrent af et Æsels Størrelse, og hvis tre-taaede Fødder omdannedes yderligere, idet den midterste Taa, der særlig bar Legemets Vægt, blev en kraftig Hovedtaa, medens de to Sidetæer blev mere og mere beskedne Bitæer. Efterhaanden som Prærierne tiltog i Udstræk- ning, og Hestene havde vænnet sig til Livet paa disse aabne Græsstepper, hvor der ikke var Skjul, og hvor Redning fra Rovdyr kun var mulig ved Flugt, bliver Løbefoden mere og mere fuldkom- men, og mod Slutningen af Piocæntiden kulmi- nerer Omdannelsen ved Udviklingen af den mo- derne, eenhovede Hest, hvis Løbefod er mere typisk og ideel end noget andet nulevende Dyrs, — let og fri for unødvendig Ballast og dog sam- tidig stærk og fast. Kun de smaa, under Huden skjulte »Griffelben« røber endnu den elegante Fods Nedstamning fra en fjern Stamfaders klod- sede, brede Sumpfod. Naturligvis var det ikke blot Lemmernes hele Bygning, der omformedes under denne Udvik- ling. Vi har allerede berørt — hvad hosstaaende Billedrække anskueliggør — at Legemsstørrelsen samtidig tiltog stærkt; men ogsaa i mange andre Bygningsforhold og i det hele Ydre skete der For- andringer. Græsset paa Prærierne var jo mere haardt og tørt end Sumpenes saftige, skøre Plan- ter, og efter at Hestens Forfædre var søgt bort fra Sumpene — hvor Konkurrencen maaske var for stor og Rovdyrene for talrige — og havde søgt Tilflugt paa de ensomme Stepper, blev og- saa deres Tænder bedre og bedre tilpassede til at kunne bearbejde den uvant sejge Føde, — ind- til Kindtænderne omsider blev de fortrinlige Knuse- og Malemaskiner, vi kan beundre hos den nulevende Hest. Men ogsaa for Sanseorganerne medførte Livet 403 NOGLE UDVIKLINGSTRIN I HESTEFODENS OMDANNELSE FRA FLERTAAET TIL EENHOVET, FRA SUMPFOD TIL LØBEFOD. 51*