Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■saoBscS
HESTENS STAMTAVLE
Hos Hesteslægten Mesohippus, der levede i
Tertiærtidens mellemste Afsnit (Miocæn) og alle-
rede var betydelig større, var Sumpfodens Om-
dannelse til en vordende Løbefod — tilpasset til
et Liv paa aabne Græsstepper — videre frem-
skreden: Foden var slankere end hos Stamfæd-
rene og Tæernes Antal reduceret til tre paa hver
Fod.
I Miocæntiden og ved Overgangen fra den til
det næste, nyere Tidsrum, Pliocæn, gik Udvik-
lingen videre i samme Retning gennem Former,
der var omtrent af et Æsels Størrelse, og hvis
tre-taaede Fødder omdannedes yderligere, idet
den midterste Taa, der særlig bar Legemets Vægt,
blev en kraftig Hovedtaa, medens de to Sidetæer
blev mere og mere beskedne Bitæer.
Efterhaanden som Prærierne tiltog i Udstræk-
ning, og Hestene havde vænnet sig til Livet paa
disse aabne Græsstepper, hvor der ikke var Skjul,
og hvor Redning fra Rovdyr kun var mulig ved
Flugt, bliver Løbefoden mere og mere fuldkom-
men, og mod Slutningen af Piocæntiden kulmi-
nerer Omdannelsen ved Udviklingen af den mo-
derne, eenhovede Hest, hvis Løbefod er mere
typisk og ideel end noget andet nulevende Dyrs,
— let og fri for unødvendig Ballast og dog sam-
tidig stærk og fast. Kun de smaa, under Huden
skjulte »Griffelben« røber endnu den elegante
Fods Nedstamning fra en fjern Stamfaders klod-
sede, brede Sumpfod.
Naturligvis var det ikke blot Lemmernes hele
Bygning, der omformedes under denne Udvik-
ling. Vi har allerede berørt — hvad hosstaaende
Billedrække anskueliggør — at Legemsstørrelsen
samtidig tiltog stærkt; men ogsaa i mange andre
Bygningsforhold og i det hele Ydre skete der For-
andringer. Græsset paa Prærierne var jo mere
haardt og tørt end Sumpenes saftige, skøre Plan-
ter, og efter at Hestens Forfædre var søgt bort
fra Sumpene — hvor Konkurrencen maaske var
for stor og Rovdyrene for talrige — og havde
søgt Tilflugt paa de ensomme Stepper, blev og-
saa deres Tænder bedre og bedre tilpassede til
at kunne bearbejde den uvant sejge Føde, — ind-
til Kindtænderne omsider blev de fortrinlige
Knuse- og Malemaskiner, vi kan beundre hos
den nulevende Hest.
Men ogsaa for Sanseorganerne medførte Livet
403
NOGLE UDVIKLINGSTRIN I HESTEFODENS
OMDANNELSE FRA FLERTAAET TIL
EENHOVET, FRA SUMPFOD TIL
LØBEFOD.
51*