Universets Undere
1. Bind

402 UNIVERSETS UNDERE ninger; men dette Kendskab fik en betydningsfuld Udvidelse ved en Række Eks- peditioner og Udgravninger, som foretoges i Aarene 1890—1904 under Ledelse af Professor Osborn. Resultatet af disse Undersøgelser blev en Række mere eller min- RÆKKEFØLGEN I HESTENS AFSTAMNING. Øverst er den lille »Urhest«, Eohippus, rekonstrueret. Derefter i Rækkefølge fra den ældste tertiære Tid indtil Nutiden : Hyracotherium, Mesohippus, Protohippus, Hipparion og, nederst, den moderne Hest. Det indbyrdes Størrelsesforhold fremgaar af Rekonstruktionerne. dre komplette Skeletfund, der repræsenterer ikke mindre end 771 uddøde Heste. Det ameri- kanske naturhistoriske Muse- um, der gemmer denne enestaa- ende Samling, kan nu fremvise fem fuldstændige, opstillede Skeletter af den nulevende Hests Stamfædre, medens Jordens øv- rige Museer tilsammen kun ejer tre komplette Fortidsheste. Efter at have bearbejdet hele dette rige, indsamlede Materia- le, kom Professor Osborn til det Hovedresultat, at der sandsyn- ligvis har været mindst tre, mu- ligvis fire jævnsides Afstam- ningslinier, som dog nu og da mødes. Professor Osborns Resultater kan kort gengives saaledes: Først, d. v. s. i den ældste Ter- tiærtid, eksisterede den lille Eo- hippus eller »Urhesten«, hvis Ryghøjde kun var ca. 30 Centi- meter, og hvis endnu korte Fød- der havde fire smaa Hove og Spor af en femte. Den havde en vid Udbredelse baade i Europa og Amerika. Det næste Udviklingstrin re- præsenteres af en Slægt, der kaldes Hyracotherium, og hvis Skelet er gengivet her. Ogsaa den levede i Tertiærperiodens ældste Afsnit, Eocæntiden. Det nydelige lille Dyr var kun 40 Centimeter højt, omtrent paa en Rævs eller »et lille Hedefaars« Størrelse. Dets Fodform viser en begyndende Omdannelse med Formindskning af Tæernes Antal, idet Bagbenene kun har tre Tæer, medens Forfoden ganske vist endnu har beholdt de fire Tæer, men ikke mere har nogen Antydning af den op- rindelige femte Taa. Endnu er Foden dog en udpræget Sumpfod, godt skikket til at træde paa blød Bund ligesom f. Eks. Foden hos Tapirerne, med hvilke Dyr disse ældste Smaaheste da ogsaa i flere andre Henseender viser nært Slægtskab.