Universets Undere
1. Bind

HESTENS STAMTAVLE 401 kæden. Intet andet Pattedyrs og heller ikke nogen Fugls eller noget Krybdyrs For- historie er saa klar og let læselig, som Hestens er bleven det gennem de sidste Aartiers Opdagelser af dens Forfædres Skeletter. Det turde være overflødigt at fremhæve, at Nutidens Heste træder paa een Taa, — men det vil maaske overraske adskillige at høre, at deres tidligste Forfædre havde Fødder med fem Tæer, ganske svarende til den femtaaede Grundtype, vi kender hos saa mange andre Pattedyr og fra vore egne Hænder og Fødder. To af de forsvundne Hestetæer er imidlertid endnu repræsenterede ved to »Griffelben« SKELET AF EN AF DEN NULEVENDE HESTS STAMFÆDRE (PROTOROHIPPUS). Protorohippus eller Hyracotherium levede i Tertiærtidens ældre, eocæne Afsnit. Den havde fire og tre Tæer og var et Sumpdyr, omtrent af Størrelse som en Ræv. i Hestens Hov — to tynde Bensplinter, der længe var en Gaade for enhver Kender af Hesteskelettet. Nu er de ikke længere noget Mysterium; vi ser i disse Bensplinter tiloversblevne, »rudimentære« Finger- eller Taarester, nedarvede fra tre-taaede Forfædre, hvorimod de to andre Tæer eller Fingre, som den oprindelige Stamform har haft, helt er gaaet tabt i Tidernes Løb. Hestens Udvikling synes at have fulgt to forskellige Linier, en i Europa, en an- den i Amerika. Af de to Verdensdeles geologiske Beretninger herom er den ame- rikanske langt mere fuldkommen end den europæiske, idet Naturforholdene under Tertiærtiden, hvori Hestens Udvikling fandt Sted, har været særlig gunstige i Nord- amerika for Bevarelsen af de paa Land levende Dyrs Rester. Hvor nu Klippebjer- gene strækker sig, var i Tertiærperioden Hestens Stamme rigere end noget andet Sted, og en Mængde Skeletrester er fremdragne fra disse Egnes Jordlag. Mange var allerede kendte gennem de amerikanske Professorer Marsh’s og Cope’s Forsk- Universets Undere.