Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
406
UNIVERSETS UNDERE
Jbiccfonis
ET MIKROSKOPISK
PRÆPARAT.
»Støvet« under det
runde Dækglas er Dia-
toméer.
DIATOMÉER OG ET MENNESKEHAAR.
Det sorte Bælte er et Stykke af et Haar, der ligesom
Diatoméerne er forstørret 80 Gange.
Slimdyr, Foraminifererne,
kan indsuge Vandets oplø-
ste kulsure Kalk og deraf
forme deres fine Kalkskal-
ler. Kiselalgernes Panser er
ikke mindre sirligt i Struk-
tur end Foraminiferernes, og
det er lige saa formrigt, men
fælles for dem alle er det,
at deres Hylster altid bestaar
af to Halvdele, der slutter
sammen som Bund og Laag
i en Æske. Ogsaa Diatomé-
erne har, hvor smaa de end
er, ved deres massevise Op-
træden bidraget til at opbyg-
ge hele Jordlag,—og den Dag
i Dag ophobes deres tomme
Hylstre paa Havets Bund.
Særlig er dette Tilfældet i
Polarhavene, men ogsaa i det indiske Ocean og Stillehavet er
store Strækninger af Dybhavets Bund bygget op af deres smaa,
faste, flintagtige Skaller. For Danmarks Tilblivelse har Diatoméerne ganske vist
langtfra spillet en saa fremtrædende Rolle som Kridttidens Foraminiferer, men at
de dog har været med til at bygge Landet, viser de Lag af Mo-Ler, der findes paa
Mors og andre Steder i Jylland, Jordlag, der i de senere Aar har faaet en betyde-
lig teknisk og industriel Interesse. Set under et Mikroskop viser noget Støv af dette
Mo-Ler sig at bestaa saa godt som udelukkende af Kiselalgernes elegante Smaa-
skaller.
--------Lad os efter disse orienterende Bemærkninger se lidt nærmere paa de
smaa Planters Kiselhylstre. Et af vore Billeder viser en fotografisk Gengivelse af
et almindeligt mikroskopisk Præparat, et »Objektglas«, under hvis tillakkede, runde,
yderst tynde Dækglas der ligger maaske Hundreder eller Tusinder af Diatome-
skaller. Men for det uvæbnede Øje er det kun lidt »Støv«, tættere paa nogle Steder
end paa andre — men kun Støv!
Paa et næste Fotografi af en lille Del af den Flade, hvorover Præparatets Dæk-
glas hviler, er Forstørrelsen saa stærk, at vi ser de enkelte Diatoméer, der her
viser sig som smalle, stavformede, eller bredere, baadlignende Legemer. Om deres
ringe Størrelse faar vi en Forestilling ved at sammenligne den indenfor Pilen lig-
EN TENDANNET DIATOME.
Den i ovenstaaende mikroskopiske Præparat med en Pil betegnede Diatomé gengives her i et stærkt forstørret Mikrofotografi.
Skallernes Tværstribning; bliver derved synlig.