Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FRA DIATOMÉERNES USYNLIGE VERDEN
407
gende Kiselalge med det Stykke Haar fra et Menneskes Hoved, der strækker sig
som et bredt, sort Bælte tværs over Synsfeltet.
Betragter vi den med Pilen mærkede Kiselalge under stærkere Forstørrelse, faar
vi et Billede som det, Fotografiet S. 406 f. n. viser, og vi kan nu se, at Skallerne er
fint tværstribede. Ved endnu langt stærkere Forstørrelser viser det sig, at disse
Rifler selv har en overordentlig fin og hos de forskellige Arter meget vekslende
Struktur, om hvis Enkeltheder vi faar en Ide ved at betragte de Eksempler, der
gives af Mikrofotograferne S. 405 o.flg. Hvad der derimod - i det mindste forelø-
big __ ligger udenfor vor Forsknings Grænser, er Forstaaelsen af Skallernes uende-
lig smaa, og dog for hver enkelt Art og Slægt saa nøjagtige Skulpturforhold. Vi
SKIVEFORMIGE DIATOMÉER, STÆRKT FORSTØRREDE.
maa nøjes med at formode, at de har en eller anden Betydning; — men hvilken,
er endnu en Gaade.
Hvor formrige og fine i Bygning Diatoméernes Skaller end er de er dog dø e,
uorganiske Legemer, smaa Kiselsplinter af samme Stof som den klare Kvartssten,
vi kalder Bjergkrystal. De er kun den ydre Form, Æsken, der gemmer den uende-
lig lille Klump Slim, vi kalder Protoplasma, Bæreren af Diatoméens Liv og derfor
i dobbelt Forstand Kernen i dens Tilværelse. Selv i denne ringe Plante, hvis hele
Organisme er en eneste Celle, kun en Brøkdel af en Millimeter stor, rører sig de
samme elementære Livsvirksomheder som i et hundrede Meter højt Træs mægtige
Cellestat, — blot med den Forskel, at Diatoméens ene Celle i sin Livsslim midt-
samler de forskellige Kræfter eller Livsfunktioner, der hos de højere udviklede,
flercellede Planteorganismer er fordelte mellem Cellesamfundets enkelte Individer
— det samme Arbejdsdelingsprincip, der ligger til Grund for Udviklingen af »Væv«
hos de flercellede Dyr, og som vi genfinder indenfor de menneskelige Sam un ,
paa hele det Omraade, vi kalder Kulturudvikling.
Arbejdsdelingen er jo i Virkeligheden kun et andet Navn for Udvikling, - hvad
enten det saa gælder Planternes, Dyrenes eller Menneskesamfundenes Verden,
og at følge Livet tilbage til de Trin, hvor denne Arbejdsdeling endnu ikke er ind-