Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
414 UNIVERSETS UNDERE KINDTÆNDER AF IGUANODON. lem denne Kæmpeøgles Kindtænder og Tænderne hos den nulevende syd- og mellemamerikanske Øgle Leguanen eller, som dens videnskabelige Navn lyder, Iguana. Ligesom Iguana er frugt- og planteædende, har sikkert Iguanodon ogsaa været en Planteæder; men dermed ophører rigtignok al nærmere Lighed. Me- dens Iguana henlever det meste af sit Liv paa Træ- erne ved Vandet, har Igu- anodon maattet lade sig nøje med at blive paa Jor- den, hvor den som Regel gik oprejst, hvilende alene paa Baglemmerne og den kraftige Støttehale. I dens Skeletbygning er der ad- skillige Træk, der peger over mod Fuglene og der- for giver Iguanodon særlig Interesse i udviklingshisto- risk Henseende. Navnlig er Baglemmernes Skelet fugle- agtigt, hvorfor man da ogsaa benævner Iguanodon og de dermed nærmest beslæg- tede Kæmpeøgler »Ornithopoder«, d. v. s. »de fugleføddede«. Medens de smaa For- ben havde fem Tæer, havde Bagbenene kun — som saa mange Fugles — tre Tæer, hvoraf Midtertaaen var den kraftigste. Ogsaa i Bækkenets Skelet var der fugle- agtige Træk, som røber et nærmere Slægtskab mellem denne Kæmpeøgle og Fug- lenes ældste Stamformer. SOLENS „PLETTER** SELV Solen har Pletter«, er jo blevet et Ordsprog for at udtrykke, at ingen er i den Grad fuldkommen, at ikke en nærmere, minutiøs Undersøgelse vil kunne blotte en eller anden lille Fejl. Da Solen virkelig har »Pletter«, faar Ordet bogstave- lig og desto dybere Værd. Hvad er imidlertid disse Pletter, og hvilken Betydning har de? Ser man paa Solen gennem et Mikroskop, der giver en Forstørrelse i Tværmaal mellem Hun- drede og to Hundrede Gange, vil den vise os en lysende Overflade af omtrent ens Klarhed. — Omtrent, ikke fuldstændig; thi en nøjagtig Betragtning vil lade os op- dage, at hele Overfladen er dækket af et meget fint Netværk. Overalt er der smaa lysende Punkter, der i Klarhed overgaar den gennemsnitlige Lysstyrke; og overalt