Universets Undere
1. Bind

414 UNIVERSETS UNDERE KINDTÆNDER AF IGUANODON. lem denne Kæmpeøgles Kindtænder og Tænderne hos den nulevende syd- og mellemamerikanske Øgle Leguanen eller, som dens videnskabelige Navn lyder, Iguana. Ligesom Iguana er frugt- og planteædende, har sikkert Iguanodon ogsaa været en Planteæder; men dermed ophører rigtignok al nærmere Lighed. Me- dens Iguana henlever det meste af sit Liv paa Træ- erne ved Vandet, har Igu- anodon maattet lade sig nøje med at blive paa Jor- den, hvor den som Regel gik oprejst, hvilende alene paa Baglemmerne og den kraftige Støttehale. I dens Skeletbygning er der ad- skillige Træk, der peger over mod Fuglene og der- for giver Iguanodon særlig Interesse i udviklingshisto- risk Henseende. Navnlig er Baglemmernes Skelet fugle- agtigt, hvorfor man da ogsaa benævner Iguanodon og de dermed nærmest beslæg- tede Kæmpeøgler »Ornithopoder«, d. v. s. »de fugleføddede«. Medens de smaa For- ben havde fem Tæer, havde Bagbenene kun — som saa mange Fugles — tre Tæer, hvoraf Midtertaaen var den kraftigste. Ogsaa i Bækkenets Skelet var der fugle- agtige Træk, som røber et nærmere Slægtskab mellem denne Kæmpeøgle og Fug- lenes ældste Stamformer. SOLENS „PLETTER** SELV Solen har Pletter«, er jo blevet et Ordsprog for at udtrykke, at ingen er i den Grad fuldkommen, at ikke en nærmere, minutiøs Undersøgelse vil kunne blotte en eller anden lille Fejl. Da Solen virkelig har »Pletter«, faar Ordet bogstave- lig og desto dybere Værd. Hvad er imidlertid disse Pletter, og hvilken Betydning har de? Ser man paa Solen gennem et Mikroskop, der giver en Forstørrelse i Tværmaal mellem Hun- drede og to Hundrede Gange, vil den vise os en lysende Overflade af omtrent ens Klarhed. — Omtrent, ikke fuldstændig; thi en nøjagtig Betragtning vil lade os op- dage, at hele Overfladen er dækket af et meget fint Netværk. Overalt er der smaa lysende Punkter, der i Klarhed overgaar den gennemsnitlige Lysstyrke; og overalt