Universets Undere
1. Bind

430 UNIVERSETS UNDERE EN STÆRKT PIGGET MAMMILLARIA. bladgrøntholdige Stængel- hud vil vise, at den er for- synet med smaa Spalteaab- ninger, hvorigennem det Aandedræt og den Opsug- ning af Næring foregaar, der hos normale Planter finder Sted gennem Bladenes Over- hud. Naar vi ovenfor har sagt, at Kaktus har lært at klare sig uden Blade af den sæd- vanlige Type, trænger dette til en supplerende Forkla- ring. Vel mangler Blade, hvis man tager dette Begreb i fy- siologisk Betydning, men som Organer er de tilstede, om end i en stærkt omdan- net Form, idet de dækker Kaktusstængelen som utallige Torne og Naale. Nogle er lange og stive, andre saa tynde som Haar; men alle ender de i en næsten mikroskopisk fin Spids. Fra hver Pude af korte, tynde Naale stritter der ofte stærke Torne ud, som er meget længere og aabenbart har den Betydning at stikke større Pattedyr, f. Eks. Hovdyrene, i Mulen, medens de smaa, korte Naale hindrer mindre Dyr som Mus i at faa Snu- den ind mellem de lange Torne og bide Hul paa den saftige Stængel. Lad os tænke os, at et eller andet planteædende Dyr i en hed, stenet og regn- EN MISDANNET KAKTUS. Den slangeformigt snoede Stængel er bleven baandformig-. Dyrkes som Abnormi- tet under Navn »Hanekamkaktus«. fattig Kaktusegn lider af Tørst og maaske kan lugte, at den tykke Kaktusstæn- gel har sine indre Væv fyldt med kølige, lædskende Vædsker. Det farer til for at bide Hul i det saftige Kød — men allerede inden dets Tænder har naaet Huden, er dets bløde Læber ogTun- ge stukket af Snese af Naa- le, og det viger tilbage, hy- lende af Smerte. Ved lejlig- hedsvise Erfaringer af den- ne Art har Dyrene lært, at det er farligt at angribe saa- danne tornede Planter, og Erfaringerne opsummeres i Erindringen og gaar i Arv fra Slægtled til Slægtled un- der den Form, vi kalder