Universets Undere
1. Bind

kaktus 431 Instinkt. — — (Bearbejderen af dette Værk maa dog her indskyde en Iagt- tagelse, han har gjort, som viser, at Kaktusstængelens Bladtorne ikke i den Grad, som af den engelske Forfatter fremhævet, beskytter mod tørstige Dyrs Angreb: Brasilianske Mulæsler — og sikkert ogsaa andre Hovdyr — forstaar meget godt at sparke Tornene bort med deres Hove, saa at de kan komme til at bide Hul paa Stængelen og suge dens Safter. Iagttagelsen godtgør i det mind- ste, at man ikke kan betragte Tornvæb- ningen som noget absolut Værn mod meget tørstige Dyr, hvem Nøden tvin- ger til at bryde Love, som maaske er normalt gældende). Under Klippeegnenes stenede og grusede, tørre Overflade gemmer der sig jo undertiden Grundvand, og selv om dette er nok saa sparsomt, gælder det for Planten om at naa det. Kaktus har da ogsaa ofte et vel udviklet Sy- stem af lange Rødder, der kan trænge dybt ned og opsøge Grundvandet. Hos mange Kaktus er Stænglerne furede og stærkt riflede, og paa Riflerne sidder der da med regelmæssige Mel- lemrum Puder, der bærer Rosetter af Pigge. Hos nogle sidder der foruden Pigge lange, hvide Haar, der giver Plan- ten et saa ærværdigt Udseende, at en af disse Kaktusarter — hvoraf vi brin- ger et Fotografi — har faaet Navnet »den gamle Mand« (Cephalocereus se- nilis). Disse Haar beskytter paa en helt anden Maade end Tornene — der ogsaa findes, men er skjult mellem dem, — idet de har den Betydning at værne Stængelens Overflade mod den stærke Solstraaling og nedsætte Fordampnin- gen til det mindst mulige. Det vilde være ganske fejlagtigt at danne sig en Forestilling om Kaktus- planternes Udseende og Harmoni med deres Omgivelser ud fra de smaa, for- krøblede Potteplanter, der dekorerer vore hjemlige Vindueskarme. En bedre SØJLEKAKTUS, CEREUS, med ejendommeligt formede Naaleknipper strittende ud til alle Sider af Stammen.