Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
434 UNIVERSETS UNDERE Dage er det især de ostindiske Gummiplantere, der lider derunder og udlover store Summer som Præmie for et Middel til at bekæmpe dem; — men hidtil forgæves. TRÆ, GENNEMGNAVET AF TERMITER. »De hvide Myrer« er som sagt kun af Navn »Myrer«; thi medens de ægte Myrer gennemløber en fuldstændig Forvandling fra Larve og Puppe til voksent Insekt og navnlig som Larver, »Maddiker«, har et fra dette ganske afvigende Udseende, ligner de unge Termitlarver, der lige er slupne ud af Æggene, ganske deres Forældre, blot med den Forskel, at de mangler Vin- gerne og naturligvis er meget mindre. Under deres videre Udvikling vokser Vingerne imidlertid frem og bliver gradvis større og større, og uden plud- selige Spring eller Omdannelser naas efterhaanden den endelige Form. Saa misvisende Betegnelsen »hvide Myrer« end er, ligger der dog et biologisk For- hold til Grund derfor, nemlig den sam- funds- og statsdannende Evne, der er fælles for begge disse Insektgrupper, skønt de staar hinanden lige saa fjernt inden for Insekternes System, som f. Eks. Mennesket staar i Forhold til Pungdyr inden for Pattedyrenes Klasse. Sammenligningen er saa meget mere rammende, som Myrerne jo netop, sammen med Bierne og Hvepsene, hø- rer til Insektverdenens højest udvik- lede Former, medens Termiterne lige- som f. Eks. Kakerlaker og Faarekyl- linger betegner et saare primitivt Ud- viklingstrin. Desto mærkeligere er det da, at disse lavt staaende Insekter for flere Arters Vedkommende har et ordnet Samfundsliv med en saa gennemført social Arbejdsdeling, at deres »Stater« overgaar alt, hvad vi kender af social Udvikling indenfor Dyrelivet, selv de højest »kultiverede« Myrestater ibe- regnet. Og medens Myrernes Sam- fundsordning først og fremmest er ba- seret paa at opklække deres hjælpeløse Afkom, Maddikerne, idet hver Myrerede jo egentlig kun er een stor, fælles Madningsanstalt, kan Termitstaten ikke forklares ud fra en saadan Betragtningsmaade, eftersom allerede den spæde Yngel her er i