Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
434
UNIVERSETS UNDERE
Dage er det især de ostindiske Gummiplantere, der lider derunder og udlover store
Summer som Præmie for et Middel til at bekæmpe dem; — men hidtil forgæves.
TRÆ, GENNEMGNAVET AF TERMITER.
»De hvide Myrer« er som sagt kun
af Navn »Myrer«; thi medens de ægte
Myrer gennemløber en fuldstændig
Forvandling fra Larve og Puppe til
voksent Insekt og navnlig som Larver,
»Maddiker«, har et fra dette ganske
afvigende Udseende, ligner de unge
Termitlarver, der lige er slupne ud af
Æggene, ganske deres Forældre, blot
med den Forskel, at de mangler Vin-
gerne og naturligvis er meget mindre.
Under deres videre Udvikling vokser
Vingerne imidlertid frem og bliver
gradvis større og større, og uden plud-
selige Spring eller Omdannelser naas
efterhaanden den endelige Form. Saa
misvisende Betegnelsen »hvide Myrer«
end er, ligger der dog et biologisk For-
hold til Grund derfor, nemlig den sam-
funds- og statsdannende Evne, der er
fælles for begge disse Insektgrupper,
skønt de staar hinanden lige saa fjernt
inden for Insekternes System, som f.
Eks. Mennesket staar i Forhold til
Pungdyr inden for Pattedyrenes Klasse.
Sammenligningen er saa meget mere
rammende, som Myrerne jo netop,
sammen med Bierne og Hvepsene, hø-
rer til Insektverdenens højest udvik-
lede Former, medens Termiterne lige-
som f. Eks. Kakerlaker og Faarekyl-
linger betegner et saare primitivt Ud-
viklingstrin.
Desto mærkeligere er det da, at
disse lavt staaende Insekter for flere
Arters Vedkommende har et ordnet
Samfundsliv med en saa gennemført
social Arbejdsdeling, at deres »Stater«
overgaar alt, hvad vi kender af social
Udvikling indenfor Dyrelivet, selv de
højest »kultiverede« Myrestater ibe-
regnet. Og medens Myrernes Sam-
fundsordning først og fremmest er ba-
seret paa at opklække deres hjælpeløse Afkom, Maddikerne, idet hver Myrerede
jo egentlig kun er een stor, fælles Madningsanstalt, kan Termitstaten ikke forklares
ud fra en saadan Betragtningsmaade, eftersom allerede den spæde Yngel her er i