Universets Undere
1. Bind

440 UNIVERSETS UNDERE Træ, hvoraf de laver en fast Papmasse, medens andre sluger Jord, som tilsættes ri- gelig med Spyt, hvorved det kommer til at virke som en Slags Cement og giver Byg- ningerne en forbausende Styrke og Fasthed. Atter an- dre Termiter bruger baade Jord og Træ som Materiale. Byggepladsen er hos nogle Arter helt underj ordisk; men de fleste opfører dog Tuer ovenpaa Jorden, og nogle hænger deres Reder op paa Træernes Grene. Mest imponerende er de paa Jorden opførte Høje, der kan naa 7—8 Meter til Vejrs og er byggede i om- trent lige saa mange Stilar- ter, som der er Termitarter, der bygger dem. Hyppigst og bedst kendt fra Afbild- TERMITREDE PAA EN GREN. . Bygget af tygget Træ, der klæbes sammen med Spyt. Illnger GT den afrikanske »krigerske Termit«s anselige Høje, der undertiden har et Omfang ved deres Grund af 8—10 Meter og rager 3—4 Meter op. En afvigende Form af denne Type er de saakaldte »Pyramidereder«, hvis Grundrids ikke er cirkelformigt, men næsten trekantet, og hvis Sidevægge har dybe Længdefurer eller Nicher. Disse Jordpyramider findes især talrigt paa Kap York-Halvøen i Nordaustrallandet, hvor de paa sine Steder staar saa tæt, at ET STYKKE AF EN »SVAMPEHAVE«. Tygget Træ, hvori Termiter dyrker spiselige Svampe. et af Halvøens Forbjerge har faaet Navnet Ant hill point, »Myrehøj»-Forbjerget. En an- den mærkelig australsk Ter- mitbolig er karakteristisk ved de altanagtig fremspringende Tilbygninger, der buer ud fra de øvre Etager og lader dem springe stærkt frem i Lighed med vore gammeldags Bin- dingsværkhuses øverste Stok- værk. Ingen af de australske Termitboer har dog saa ejen- dommelig en Arkitektur som de smalle langstrakte »Kom- pastuer«, hvis Bredsider altid vender mod Øst og Vest, me-