Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
440
UNIVERSETS UNDERE
Træ, hvoraf de laver en fast
Papmasse, medens andre
sluger Jord, som tilsættes ri-
gelig med Spyt, hvorved det
kommer til at virke som en
Slags Cement og giver Byg-
ningerne en forbausende
Styrke og Fasthed. Atter an-
dre Termiter bruger baade
Jord og Træ som Materiale.
Byggepladsen er hos nogle
Arter helt underj ordisk; men
de fleste opfører dog Tuer
ovenpaa Jorden, og nogle
hænger deres Reder op paa
Træernes Grene.
Mest imponerende er de
paa Jorden opførte Høje,
der kan naa 7—8 Meter til
Vejrs og er byggede i om-
trent lige saa mange Stilar-
ter, som der er Termitarter,
der bygger dem. Hyppigst
og bedst kendt fra Afbild-
TERMITREDE PAA EN GREN. .
Bygget af tygget Træ, der klæbes sammen med Spyt. Illnger GT den afrikanske
»krigerske Termit«s anselige
Høje, der undertiden har et Omfang ved deres Grund af 8—10 Meter og rager 3—4
Meter op. En afvigende Form af denne Type er de saakaldte »Pyramidereder«,
hvis Grundrids ikke er cirkelformigt, men næsten trekantet, og hvis Sidevægge
har dybe Længdefurer eller Nicher. Disse Jordpyramider findes især talrigt paa
Kap York-Halvøen i Nordaustrallandet, hvor de paa sine Steder staar saa tæt, at
ET STYKKE AF EN »SVAMPEHAVE«.
Tygget Træ, hvori Termiter dyrker spiselige Svampe.
et af Halvøens Forbjerge har
faaet Navnet Ant hill point,
»Myrehøj»-Forbjerget. En an-
den mærkelig australsk Ter-
mitbolig er karakteristisk ved
de altanagtig fremspringende
Tilbygninger, der buer ud fra
de øvre Etager og lader dem
springe stærkt frem i Lighed
med vore gammeldags Bin-
dingsværkhuses øverste Stok-
værk. Ingen af de australske
Termitboer har dog saa ejen-
dommelig en Arkitektur som
de smalle langstrakte »Kom-
pastuer«, hvis Bredsider altid
vender mod Øst og Vest, me-