Universets Undere
1. Bind

AF TERMITERNES SAMFUNDSLIV 439 EN »KOMPAS«- ELLER »MERIDIONAL«-TUE. En australsk Termit-Art bygger sine Tuer saaledes, at de altid nøjagtig; vender de brede Sider mod Øst og Vest, de smalle mod Nord og Syd. øverste og vigtigste Personer mod ninggemal« ved sin Side. - Et mærkeligt Sceneri oprulles her: Midt paa Hvæl- vingens Gulv ligger den kæmpemæssige, 8—10 Centimeter lange Dronning, hvis Bagkrop er svulmet op til en Tommelfingers Tykkelse og ligner en hvid, blød Pølse. Dens eneste Livstegn er en bølgende Sitren, der begynder forude og fortsætter sig hen mod Bagkropspidsen, hvorfra en Strøm af smaa Æg glider ud — indtil henved 60 i Minuttet — med en Regelmæssighed, som var det en Fabrik, der tilvirkede og afleverede de færdige Produkter. Stadig op- holder »Dronninggemalen« sig ved Dron- ningens Side, thi ved en saadan Massepro- duktion af Æg som den, der her er Tale om, er en Parring og Befrugtning een Gang for alle ikke tilstrækkelig — som f. Eks. hos Myrer og Bier, hvor de mandlige Individer derfor uden Fare for Samfundets Bestaaen kan dø, naar blot en Parring har fundet Sted. I Termiternes Stat lever Dronningen og dens Gemal lige længe, og da deres ægte- skabelige Samliv kan vare en halv Snes Aar, hvoraf omtrent den halve Tid for Dronnin- gens Vedkommende gaar med et producere JEg, har man anslaaet en Dronnings sam- lede Ægmængde til henved 100 Millioner! I Brudekammeret er der da nok at gøre, ogsaa for en talrig Arbejderskare. Nogle har travlt med at bringe Fyrsteparret Føde og paa anden Maade betjene det. Andre er uaf- brudt beskæftigede med at bortbære de lagte Æg. Saa snart et Æg glider ud af Bag- kroppen, staar en Arbejder parat til at tage imod det, rense det og bringe det ind i et af Tuens mange Udklækningskamre. Men for- uden af hele det store Tjenerpersonale er Fyrsteparret tillige omgivet af Militær, hvis Hverv er dobbelt: De mindste Soldater paa- ser, at Arbejdet gaar, som det skal, og de uddeler Hug og Puf, hvis nogen er doven. De største danner en Vagtkæde om hele Forsamlingen og vender deres mægtige Ho- veder med de store, krumme Kindbaksværd truende frem, beredte til at forsvare Statens Farer og hindre alle uvedkommende i at trænge ind i Termitboets dyreste Helligdom. Ikke mindre interessant end Termiternes sociale Liv er deres Bygningskunst. Ingen andre Insekter, ja næppe noget andet Landdyr opfører saa store Boliger som disse smaa Væsener — Boliger, der i mange Egne ligefrem præger Landska- bet og undertiden, set paa Afstand, kan forveksles med de Indfødtes Landsbyer. Som Samfundslivet imidlertid er ulige udviklet kos de mange forskellige Termit- arter, saaledes ogsaa deres Bygningskunst. Nogle anvender udelukkende fint tygget