Universets Undere
1. Bind

KLAPPERSLANGENS »RANGLE« 445 Man kan ikke antage, at saa godt beskyttede Dyr har kunnet møde mange Fjen- der, og det er derfor gaadefuldt, hvorfor de dog maatte uddø. Var de maaske for uforholdsmæssig store og klodsede? Eller maatte de bukke under, fordi deres Ef- terkommere, Nutidens smaa Bæltedyr, var bedre hjernebegavede? Hvem ved! Et Dyr som Skjolddyret skulde jo synes, ligesom Rom, at være bygget for Evig- heden, og dets Forsvinden er derfor en af de mange Gaader, der knytter sig til Studiet af Fortidens Dyreformer. Muligt er det, at Mennesket blev den Fjende, der udslettede Skjolddyrene af de levende Væseners Tal. KLAPPERSLANGE, DER SOLER SIG. KLAPPERSLANGENS „RANGLE" SOM »Brille((-Tegningen bag Nakken er den berygtede indiske Giftslanges Sym- bol, er »Ranglen« ude paa Halespidsen de amerikanske Klapperslangers Fami- lievaaben — Mærket, der kendetegner Familiens Arter saa stærkt i den alminde- lige Bevidsthed, at den enkelte Undtagelse, der ogsaa her bekræfter Regelen — en rangleløs brasiliansk Outsider — har faaet Tilnavnet »den stumme«. Har Klapperslangens Rangle imidlertid samme Betydning, som nogle tillægger Brilleslangens Vaabenmærke — at være et Tegn til Skræk og Advarsel for store Dyr? Eller hvilken Rolle spiller dette mærkelige Instrument? Herom har der her- sket vidt forskellige Meninger. Nogle opfatter Ranglen som et musikalsk Lokkemiddel overfor insektædende Smaafugle. Dens svirrende Lyd kan unægtelig godt minde om de Toner, en Græs-