Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
446 UNIVERSETS UNDERE hoppe eller Cikade lader høre; men uheldigvis for Teorien er Klapperslangen altid mest rolig, naar den er ude paa Jagt. Efter andres Mening skulde Ranglen være et Musikinstrument, hvormed de to Køn bedaarer hinanden forud for Parringen; men herimod taler det unægtelig, at Ranglen netop bruges kraftigst, naar Dyret er vredt og ikke i Elskovsstemning. Den mest sandsynlige Løsning paa Spørgsmaalet er da den, at Ranglen anvendes som et Beskyttelsesmiddel, et Advarselssignal over- for Fjender, der er for store og kraftige til, at Klapperslangen uden selv at udsætte sig for Livsfare tør binde an med dem. Til Gunst for denne Opfattelse taler det, at Klapperslangens Giftbeholdning ikke er stor og kun langsomt fornyes. Det gæl- der derfor om at holde godt Hus med den. Dertil hjælper i høj Grad Ranglens Alarmsignal, der nok KLAPPERSLANGENS »RANGLE«. skal skræmme en græssende Hest eller Okse bort, fordi den véd, hvilken Fare for dens eget Liv der er forbunden med at træde paa en Klap- perslange. Saaledes spares da Giften til en anden Gang, naar det gælder et mere over- kommeligt Bytte, og Slangen opnaar sam- tidig at drive den ufri- villig truende Fjende paa Flugt. Efter denne, almin- deligst antagne Opfat- telse falder Klapper- slangernes Rangle da ind under hele den Gruppe af Advarselsmidler, hvorpaa vi i en tidligere Artikel (S. 330) har anført en Række Eksempler, hentede især fra Farvernes Omraade. Kun enkelte Arter, navnlig de mellemamerikanske Diamantklapperslanger, benytter maaske tillige Farvetegningen som Advarselsmiddel, idet nogle stærkt markerede Rombefigurer langs ned ad Ryggen gør disse Dyr saa iøjnefaldende, at man for- holdsvis let undgaar at træde paa dem, naar de ligger dvaske og fordøjer Maaltidet, badende sig i Solen, som det er Slangers Lyst. I Modsætning til disse faa Undtagelser er de fleste Klapperslanger uanselig jordfarvede, med lidet fremtrædende Tegnin- ger, der gør det vanskeligt at opdage dem. De kan derfor udmærket overliste deres Bytte — og har endda i deres Rangle et Middel til at undgaa den Fare, der kan være forbundet med at forblive uset. -------Det er en ganske forkert Tro, at Antallet af Led i en Klapperslanges Rangle skulde angive Dyrets Alder. Vel dannes der ved hvert Hamskifte et nyt hornagtigt Led; men for det første skifter mange Slanger Ham mere end een Gang aarlig, og desuden hænder det, at Ledforbindelserne slides saa stærkt, at Ranglen falder af, og en ny dannes. Derfor tæller en Rangle sjælden over et Dusin Led. Hvilket altsaa ikke betyder, at Dyret kun bliver 12 Aar. Det bliver oftest langt ældre.