Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
446
UNIVERSETS UNDERE
hoppe eller Cikade lader høre; men uheldigvis for Teorien er Klapperslangen altid
mest rolig, naar den er ude paa Jagt. Efter andres Mening skulde Ranglen være et
Musikinstrument, hvormed de to Køn bedaarer hinanden forud for Parringen;
men herimod taler det unægtelig, at Ranglen netop bruges kraftigst, naar Dyret er
vredt og ikke i Elskovsstemning. Den mest sandsynlige Løsning paa Spørgsmaalet
er da den, at Ranglen anvendes som et Beskyttelsesmiddel, et Advarselssignal over-
for Fjender, der er for store og kraftige til, at Klapperslangen uden selv at udsætte
sig for Livsfare tør binde an med dem. Til Gunst for denne Opfattelse taler det,
at Klapperslangens Giftbeholdning ikke er stor og kun langsomt fornyes. Det gæl-
der derfor om at holde godt Hus med den. Dertil hjælper i høj Grad Ranglens
Alarmsignal, der nok
KLAPPERSLANGENS »RANGLE«.
skal skræmme en
græssende Hest eller
Okse bort, fordi den
véd, hvilken Fare for
dens eget Liv der er
forbunden med at
træde paa en Klap-
perslange. Saaledes
spares da Giften til en
anden Gang, naar det
gælder et mere over-
kommeligt Bytte, og
Slangen opnaar sam-
tidig at drive den ufri-
villig truende Fjende
paa Flugt.
Efter denne, almin-
deligst antagne Opfat-
telse falder Klapper-
slangernes Rangle da
ind under hele den Gruppe af Advarselsmidler, hvorpaa vi i en tidligere Artikel
(S. 330) har anført en Række Eksempler, hentede især fra Farvernes Omraade. Kun
enkelte Arter, navnlig de mellemamerikanske Diamantklapperslanger, benytter
maaske tillige Farvetegningen som Advarselsmiddel, idet nogle stærkt markerede
Rombefigurer langs ned ad Ryggen gør disse Dyr saa iøjnefaldende, at man for-
holdsvis let undgaar at træde paa dem, naar de ligger dvaske og fordøjer Maaltidet,
badende sig i Solen, som det er Slangers Lyst. I Modsætning til disse faa Undtagelser
er de fleste Klapperslanger uanselig jordfarvede, med lidet fremtrædende Tegnin-
ger, der gør det vanskeligt at opdage dem. De kan derfor udmærket overliste deres
Bytte — og har endda i deres Rangle et Middel til at undgaa den Fare, der kan
være forbundet med at forblive uset.
-------Det er en ganske forkert Tro, at Antallet af Led i en Klapperslanges Rangle
skulde angive Dyrets Alder. Vel dannes der ved hvert Hamskifte et nyt hornagtigt
Led; men for det første skifter mange Slanger Ham mere end een Gang aarlig, og
desuden hænder det, at Ledforbindelserne slides saa stærkt, at Ranglen falder af,
og en ny dannes. Derfor tæller en Rangle sjælden over et Dusin Led. Hvilket altsaa
ikke betyder, at Dyret kun bliver 12 Aar. Det bliver oftest langt ældre.