Universets Undere
1. Bind

FUGLEEDDERKOPPER 447 FUGLEEDDERKOPPER DET er en Overdrivelse at sige, at »Edderkopper, der fanger Fugle«, hører hjem- me i Fablernes Verden, thi benægtes kan det ikke, at der i Troperne lever store Edderkopper, der fortærer Smaafugle, — hvis de kan se deres Snit til at faa fat i dem. Derimod er den meget gængse Tro, at Fugle skulde være disse Dyrs Hovedføde, unægtelig ganske forkert, og dens Opstaaen kan kun tilskrives den al- menmenneskelige Tilbøjelighed til at fremhæve og generalisere de mærkelige Und- FOTOGRAFI AF EN FUGLEEDDERKOP, FORTÆRENDE EN KOLIBRI. tagelsestilfælde paa de mere dagligdags Fænomeners Bekostning. — Den uforskyldte Aarsag til Vildfarelsen var i dette Tilfælde en Dame, Madame Maria Merian, der i det 18. Aarhundrede skrev et illustreret latinsk Værk om Surinams »Insekter«, hvori et Billede af en stor Edderkop; der fortærede en Kolibri, vakte uhyre Opsigt. Skønt Forfatterinden meget samvittighedsfuldt i Teksten gjorde opmærksom paa, at denne Art Edderkopper langt overvejende lever af Myrer og kun jager Fugle, naar det kniber for den at skaffe Insekter nok, var Publikums Forestillinger allige- vel bievne saa grebne af den Tanke, at det hæsligste af alt eksisterende Kryb kunde overfalde saa henrivende og skønne Væsener, at alt andet i denne Edderkops Liv blev glemt. Tilmed bidrog Autoriteten Linné sit til at udbrede og knæsætte Vild- farelsen, idet han gav Edderkoppen Artsnavnet avicularia, »Fuglefangeren«. Hvor sjeldent det af Madame Merian beskrevne og afbildede Tilfælde maa være, kan sluttes af, at kun tre Forskningsrejsende efter hendes Tid har iagttaget noget tilsvarende; og for de to af disse Iagttagelsers Vedkommende drejede det sig tilmed