Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
452 UNIVERSETS UNDERE lerne er hæftede, men derimod et ydre, hornagtigt Kitinskelet, dannet af Huden og saa haardt og fast, at det er udmærket skikket til baade at værne Dyret mod Vejr og Vind og til at taale et virksomt Livs Strabadser og Slid. Som en stærk og LARVE OG FLYVENDE VANDKALV. samtidig let Rustning, til hvis indvendige Side Muskulaturen er fæstnet, omslut- ter dette Hudskelet Billen og falder for- øvrig i tre Afsnit, Hovedet, Brystet og Bagkroppen. Denne Bygningstype er som bekendt fælles for alle Biller; men den er hos Vandkalven modificeret paa saa vid- underlig Vis, at denne Bille er bleven ganske fortrinlig skikket til et Liv i Vandet. Vandkalven nøjes jo ikke med at svømme oppe i Overfladen; den er net- op særlig tilpasset til undersøiske Far- ter. Hele dens Legemsform minder om en Undervandsbaad, hvis Bygningsprin- cip det er at yde den mindst mulige Modstand, der kan hæmme Bevægel- seshastigheden. Som Drivkraft tjener et Par kraftige Aarer, dannede af sidste Benpar, hvis Flade yderligere forøges ved den Bræmme af Svømmehaar, der løber langs Fodleddenes Rande. De to forreste Benpar med de kraftige Kløer har derimod Betydning som Ankere, naar Dyret vil gøre Holdt, og som Klatreredskaber, hvormed det hager sig fat paa Vandplanterne. Hos Han- nerne er de tre første Fodled — navn- lig paa det forreste Par Ben — bievne brede, flade Sugeskiver, tæt besatte med smaa Sugevorter, der tjener til under Parringen at fastholde Hunnen, hvis Dækvinger hos adskillige Arter, f. Eks. den her fotograferede, tilmed er stærkt riflede paa langs, saa at Suge- redskaberne har saa meget lettere ved at virke. Saa fortrinligt Legemsform og Svøm- meben end er tilpassede til Dykkerlivet, har Vandkalven dog ingenlunde opgivet det Luftliv, som dens fleste øvrige Slægtninge blandt Billerne fører. Dens Flyve- vinger er endda meget kraftige og store og bærer den ofte vidt omkring paa nat- lige Udflugter, naar den udvandrer fra en Dam eller Sø til en anden. Den er derfor en ihærdig Kolonisator, som befolker alle ferske Vande; — men undertiden hæn- der det rigtignok ogsaa, at den er uheldig i sine Kolonisationsbestræbelser og dratter