Universets Undere
1. Bind

DEN ALMINDELIGE VANDKALV VANDKALV-PUPPE, Bug-siden. Kæber et Par frygte- lige Vaaben og Suge- redskaber, der udmun- der i Mundhulen. Idet Larven nu slaar disse Kroge dybt ind i sit Bytte, udgyder den derigennem en Væd- ske, som indpodes i Saaret og hurtig lam- iner det sprællende Offer. Denne Vædske kommer imidlertid ik- ke fra Kirtler, der aabner sig i Mundhu- len, og den svarer hel- ler ikke til f. Eks. Gift- kirtlernes Sekret hos 455 VANDKALV-PUPPE, Rygsiden. en Hugorm; den er simpelt hen Mavesaft, der hulkes op og indvirker lige saa op- løsende paa det dræbte Dyrs Muskler, Nerver og Indvolde, som Mavesaften hos andre Dyr paavirker den Føde, der hos dem er naaet helt ned i Tarmkanalen. Fordøjelsesvirksomheden er med andre Ord hos Vandkalvens Larve forlagt fra Tarmkanalens Indre helt udenfor Dyret: Føden indsuges i opløst Tilstand, og alt, hvad der er ufordøjeligt, naar slet ikke ind i Tarmkanalen. Forholdet er træffende bleven sammenlignet med det, der gælder for Patienter, der paa Grund af Mave- svækkelse maa leve af Kødpeptoner. At selve Tarmkanalen hos Vandkalv-Larven som Følge heraf er langt simplere bygget end hos den voksne Vandkalv, er let forstaaeligt. Da den modtager Fødeindhold i fuldt færdig, opløst og fordøjelig Til- stand, behøver den ikke alle de særlige Afdelinger, der udkræves hos det voksne Insekt. Hele Larvens Liv hengaar væsentlig med Opfyldelsen af de to Funktioner: at æde og aande. Naar den ikke er optaget af det første eller i det mindste af at sidde paa Lur efter et Bytte, hænger den gerne oppe i Vandskorpen, medens et Par Bag- kropsvedhæng flyder i denne og tjener til at bære den oppe. I denne Stilling af- giver og indtager den sin Luftforsyning, der hos Larven kun kan tilføres Legemet gennem et enkelt Par Aandehuller, som sidder helt ude paa Bagkroppens sidste Led; de øvrige Aandehuller, som det voksne Insekt har, mangler hos Larven — og vilde jo heller ikke være synderlig anvendelige. Ikke mindre interessant og ejendommelig end den Maade, hvorpaa Vandkal- vens Larve optager sin Føde, er den Metode, der anvendes under de periodiske Hudskifteprocesser, den — som alle andre voksende Larver — maa gennemgaa. Med den glubende Appetit, der er dens fremherskende Karaktertræk, følger ogsaa en hurtig Vækst, og den glatte, faste Kitinhud, der beskytter den, bliver derfor jævnlig for snæver en Rustning, som maa ombyttes med en rummeligere, hvori der er Plads til at kunne lægge sig ud. Her er det, Vandkalvens Larve benytter en højst aparte Fremgangsmaade, helt forskellig fra Insektlarvernes paa Landjor- den. Medens disse, saa længe den ny Hud endnu er tynd, blød og udvidelig, puster sig op med Luft, saa Huden udvides saa meget, at den, selv naar den stivner, en