Universets Undere
1. Bind

UNIVERSETS UNDERE 454 VANDKALV-PUPPE I SIT JORDHUL. Parat til Forpupning. VANDKALV-PUPPE I SIT JORDHUL. Parat til Forpupning. Støv o. 1. borte. — Iagt- tagelser og Forsøg, gjorte af den fremra- gende Entomolog Dr. Sharp, viste, at Han- Vandkalven kommer op for at hente Luft med gennemsnitlig 8 Minutters og 20 Se- kunders Mellemrum, og at den forbliver hængende i Overfla- den omtrent 54 Sekun- der, medens Luftfor- syningen staar paa. Den længste Tid, Dr. Sharp iagttog den op- holde sig nede i Van- det uden at hente ny Luft, var 19 Minutter. Vandkalvenes Hunner, der er mindre livlige og virksomme, holdt sig længere Tid under Vandet end Hannerne. Som alle Insekter har Vandkalven sammensatte Øjne. Hvert Øjes Overflade bestaar, bogstavelig taget, af Tusinder af Facetter. At hver enkelt af disse mange Facetter virker som en Øjelinse, kan man overbevise sig om, naar man ved stærk Forstørrelse — som paa vort Fotografi Side 456 — betragter en eller anden Ting, i dette Tilfælde et Frimærke, gennem en Del af et saadant sammensat Øje. Hver eneste Facet vil give et Spejlbillede af et og samme Frimærke, der altsaa mange- dobles Tusinder af Gange. Det er dog neppe sandsynligt, at Billen ser Frimærket saaledes mangedoblet. Vi maa erindre, at ogsaa hvert af vore to Øjne afspejler et Billede af en og samme Genstand, men at vor Hjerne alligevel kun opfatter den som enkelt. Noget lignende maa formodes at gælde for Insekternes Vedkommende. Sandsynligvis samles de enkelte Billeddele fra hver Øjefacet i et Slags Mosaik, der tilsammen danner det hele Billede. Da de store Facetøjne imidlertid dækker over saa betydelig en Del af Hovedet og desuden er stærkt udhvælvede, maa vi antage, at Insektet har den Fordel, at dets Synsindtryk danner et helt Panorama, omfat- tende paa samme Tid baade, hvad der er oppe og nede, og hvad der er til venstre og til højre. Dette om den voksne Vandkalvs Legemsbygning; lad os nu kort skitsere dens Livshistorie. — I Begyndelsen af Foraaret lægger Hunnen Æg. Med sit skarp- kantede Læggerør gør den Indsnit i Vandplanternes bløde Stængeldele, og i hvert Indsnit gemmer den et Æg. Efter tre Ugers Forløb kommer de smaa Larver ud, spæde og blege til at begynde med; men længe varer det ikke, inden de bliver de graadigste af alle Dammens Røvere og hurtig tager til i Vækst. Selv Dyr, der er betydelig større end de selv, er de ikke bange for at overfalde og dræbe. Den Maade, hvorpaa den ualmindelig blodtørstige Larve fortærer sit Bytte, er højst ejendommelig. Den hverken bider det itu eller tygger det, som dens Forældre gør; den suger det ud — om end ganske anderledes, end f. Eks. en Ilder drikker en Dues Blod. Selve Mundaabningen er nemlig hos Larven saa lille, at man tid- ligere helt har overset den; men til Gengæld danner to krumme, spidse og hule