Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
EN SOMMERFUGL UNDER MIKROSKOP 469 man endnu selve Revnerne i Lerpladerne, men hyppigere er det »negative Plader« eller Afstøbninger af Revnerne, idet disse er bievne udfyldte af senere aflejret Ler. Ved Spaltning af Skifrene ses Udfyldningsmassen da ofte som fremstaaende Rifler, — saaledes som Fotografiet her gengiver dem. EN SOMMERFUGL UNDER MIKROSKOP SOMMERFUGLENES Legeme rummer flere Undere end de, der straks falder os i Øjnene. Deres elegante Former og straalende Farver fængsler i den Grad vor æstetiske Sans, at vi let glemmer eller overser alle de vidunderlige smaa en- MIKROFOTOGRAFI AF EN DAGSOMMERFUGLS HOVED. Særlig paafaldende er de lange Følehorn eller Antenner, de fremstaaende, sammensatte Øjne, den tvedelte Snabel og de to Følere eller Palper. kelte Træk, der skaber Helhedsvirkningen. Først naar vi tager Mikroskopet til Hjælp, bliver vi fuldt ud fortrolige med disse Detailler og ser, hvorledes selv den almindeligste Sommerfugl frembyder en Rigdom af overraskende Enkeltheder. Først vil vi fæste vor Opmærksomhed ved Hovedet, Sanseorganernes og Mund- lemmernes Sæde, hvor navnlig tre Organer er fremtrædende, — Øjnene, Følehor- nene og Snabelen. Som sædvanlig hos Insekterne (og som vist paa Fotografiet af Vandkalvens Øje Side 456) bestaar hvert af de store Øjne af Tusinder af smaa, sekssidede Facetter, der hver for sig repræsenterer en fuldstændig Øjelinse. Hver Facet er nemlig Grundflade i en Pyramide, hvis Spids vender indad og ender i Synsnerven, og da hver Linse er beklædt paa Siderne med et Pigmentlag, der afgrænser den fra Nabo- linserne, bliver der lige saa mange fotografiske Afspejlinger af den sete Genstand,