Universets Undere
1. Bind

UNIVERSETS UNDERE 472 sig, først som Grupper af tætstillede Punktøjne, der senere smeltede sammen og forøgedes i Tal. Hvor Punktøjnene endnu er tilstede foruden de store, sammensatte Øjne, betegner de derfor en Slags »Restorganer«, — nedarvede Rudimenter uden nogen virkelig fysiologisk Betydning under de nuværende Forhold. Paa saadanne rudimentære Organer kendes der jo utallige Eksempler rundt om i Dyre- og Plante- riget, og hvor betydningsløse de end er med Hensyn til Funktion, har de deres store Værd som Afstamningsdokumenter, der kun kan förstaas ud fra Udviklings- lærens Synspunkt. I Forhold til de smaa Punktøjne betegner de sammensatte Øjne et betydnings- fuldt Fremskridt i Organisation hos Insekterne, og først samtidig med deres Frem- FJERFORMIG ANTENNE HOS EN NATSVÆRMER-HAN, STÆRKT FORSTØRRET. komst synes ogsaa Flyveevnen at være bleven almindelig. Ogsaa indenfor de en- kelte Insektgrupper viser der sig en vis Forbindelse mellem Flyveevnens Udvik- ling og Facetøjnenes Antal og Mængde. Blandt Sommerfuglene har saaledes Pile- sværmeren 11,000 og Dødningehovedet 12,000 Facetter i hvert Øje, medens den udmærkede Flyver Svalehalen har ikke mindre end 17,000 i hvert af sine sammen- satte Øjne. Og gaar vi udenfor Sommerfuglenes Omraade og undersøger en saa enestaaende Flyver og Fanger som Guldsmeden, stiger Tallet til en Snes Tusind, medens omvendt Facetøjnene hos Insekter, der fører en snyltende Tilværelse, er stærkt reducerede eller helt forsvundne. Det synes derfor at være en alminde- lig Regel, at Antallet af Øjefacetter stiger eller synker i Forhold til de Krav, In- sektets Levevis stiller. Hvor stor Betydning Facetøjnene nu end kan have, bærer Sommerfuglen dog paa sit Hoved et andet Par Sanseorganer af mindst lige saa stor Værdi, de saa- kaldte Antenner eller Følehornene, hvis Funktion ikke blot er at føle, men frem for alt at staa i Lugtesansens Tjeneste. Selv de største, rigest sammensatte Facetøjne vilde lidet nytte Natsværmeren i mørke Nætter, hvorimod dens fint udviklede