Universets Undere
1. Bind

486 UNIVERSETS UNDERE sigtigt klatrer den til Vejrs og standser netop paa det Sted, hvor der uden paa det uigennemsigtige Fangspind sidder en intet anende Flue. Kindbakkernes kraftige Kroge rejses, saa de staar vinkelret paa Rørets Væg; som et Lyn gennemborer de Spindet — og jages ind i Fluens Hoved. — Efter en kort, prøvende Undersøgelse, FRIEREN BRYDER IND. Han-Edderkoppen trænger uden videre gennem Silkespindet ind i Hunnens Bo. medens Edderkoppen ta- ger sig en lille Mundsmag, hales Byttet ind gennem en improviseret Aabning i Fangspindet og bliver i en Fart gemt ned i Rø- ret, hvor det foreløbig spindes fast med nogle Traade. Mineredderkop- pen er saa betænksom, inden den hengiver sig til den fulde Nydelse af sin Fangst, at skynde sig med at udbedre den be- skadigede Fælde og knyt- te det iturevne Fangspind sammen igen — et Stop- pearbejde, den udfører med beundringsværdig Omhu og Akkuratesse. Først naar denne Pligt er opfyldt, entrer den glad ned til sit Bytte, der nu udsuges til sidste Draabe. Senere, naar kun de tørre Hudrester er tilbage, slæbes Lev- ningerne ud af Reden. Mineredderkop - Han- nen, der har smukkere Farve end Hunnen, gra- ver sig et ganske kort Rør, hvori den kun bor, til den drager ud paa Frieri. Som det fremgaar af Billedet, former dens Ankomst til den forven- tede Mage sig nærmest som et Indbrud. Uden videre Omsvøb trænger den gennem Silkespindet og intro- ducerer sig hos Hunnen, der lader den blive boende hos sig tre, fire Maaneder. Naar disse Hvedebrødsdage er forbi, har begge Parter oftest faaet nok af Sam- livet, og for at faa en afgørende Ende derpaa dræber Hunnen rask væk sin lille, spinkle Gemal, holder Maaltid paa ham og smider Resterne udenfor! Kort efter at denne rystende Tragedie er udspillet nede i Skaktens Bund, klatrer