Universets Undere
1. Bind

504 UNIVERSETS UNDERE Mange sikre Fingerpeg har man allerede, og i de Forenede Stater er man godt paa Vej. Her hjemme vil vi vel ogsaa komme med; — men at gaa nærmere ind herpaa ligger udenfor dette Værks Ramme. FORTIDS-NÆSEHORNET BRONTOPS IÆNGE før nogen amerikansk Geolog havde sat sin Fod i det fjerne Vesten, hvor Klippebjergene hæver deres Ryg over Prærierne, og hvor Floderne har skaa- ret sig dybe Kløfter ned gennem Jordlagene, havde omflakkende Indianerstammer SKELET AF BRONTOPS. set med Undren paa de kæmpemæssige Skeletter, Hovedskaller og Knogler, der hist og her stak frem af Kløfternes og Klippernes Sider, hvor Sol og Regn og Frost havde smuldret Stenene og afdækket disses Rester af Fortidsdyr. Indianeren lod de blegede Knogler ligge uforstyrret, hvor de havde hvilet i Aarmillioner; men de satte hans Fantasi i Svingning; han antog dem for Skeletter af Stammens længst henfarne, kæmpestore Forfædre, hvis Søvn hans Pietet forbød ham at forstyrre. Senere, da de første hvide Mænd drog paa Eventyr ud til the far west, fandt ogsaa mange af dem de begravede Uhyrer, og naar de var komne tilbage til Østens Stater, gik der mærkelige Frasagn om Fundene i de fjerne, øde Egne. Tilsidst blev disse Frasagn saa talrige og overensstemmende, at Videnskabs- mændene begyndte at lytte, og længe varede det ikke, inden den ene Ekspedition efter den anden drog ud for at se, hvad der laa til Grund for Rygterne, — om de var Myter eller Virkelighed. De viste sig at være Virkelighed, — og et af de talrige Beviser er det her af- bildede Skelet.