Universets Undere
1. Bind

42 UNIVERSETS UNDERE dyr«, hvis højt udviklede Nervesystem kun Zoologen kender. Men dernæst viser Iagttagelsen ogsaa, at Blækspruttens Evne til at bedømme Afstanden mellem Skal- lerne, til at vælge en derefter passende Sten og endelig til paa Afstand hurtigt og forsigtigt at anbringe denne rigtigt, maa forudsætte en skarp Synssans. Dette stem- mer ogsaa med, hvad den anatomiske Undersøgelse af Blækspruttens Øje viser os. Intet andet Dyr udenfor Hvirveldyrenes Omraade har saa vel udviklede Øjne, og EN OKTOPOD SET FRA RYGSIDEN. ligesom Hvirveldyr- ene kan Blæksprut- terne indstille Synet efter Genstandenes forskellige Afstand. Hos mange Blæk- sprutter er Øjets Net- hinde omtrent lige saa rig paa Sansecel- ler som et Menneskes Øjne — og i Henseen- de til Størrelse over- gaar Blæksprutteøjet langt alle andre lev- ende Væseners. Saa- ledes anfører Hesse, at Menneskets to Øj- ne kun vejer Vio Pro- cent af hele Legems- vægten, medens der er Blæksprutter, hvis Øjevægt udgør ikke mindre end 25 Pro- cent af hele Dyrets Vægt! Hosenmiddel- stor Oktopod, der med udstrakte Arme maaler 65 cm, er Øj- nene lige saa store som hos et Menneske; og hos en i 1875 paa den irske Kyst fanget Kæmpeblæksprutte, hvis Arme var 10 Meter lange, havde hvert Øje et Tværmaal af 37 Centimeter — over en Tredjedel Meter! Selv de berømte »Øjne saa store som Tekopper« i H. C. Andersens Eventyr bliver til ingenting ved Siden af disse Uhyrers Blik — og vi ser atter her et Eks- empel blandt de mange i Naturen paa en Virkelighed, der er mere eventyrlig end det digtede Eventyr. Forbavsende hurtig er Oktopodernes Vækst. Som Eksempel angiver Hesse, at et Eksemplar, som den 8. August kun vejede 65 Gram, allerede den 6. Oktober samme Aar vejede 600 Gram og den 19. December endogsaa 1770 Gram — en næsten uhyg- gelig, og blandt Havdyrene i hvert Fald ret enestaaende Væksthastighed. Naar til alt dette lægges Armenes uhyre Muskelkraft, forstaar man godt den Følelse af Skræk, der paakom den engelske Forsker Frank Bullen, da han, vadende