Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
DEN OTTE-ARMEDE BLÆKSPRUTTE 41 lertid ikke endt dermed. Blæksprutten angreb uforsagt paany, og da Hummeren omsider, efter flere Timers Forløb, havde mistet den ene Klosaks og var bleven flyttet ind i Nabobassinet, klatrede den krigslystne Blæksprutte endogsaa over den adskillende Betonmur, der ragede op over Vandet, angreb paany sin Fjende og sønderrev den efter en kort Kamp. Iagttagelsen, der her er refereret efter den tyske Forsker, Professor Hesses Gengivelse, vidner jo ikke alene om Oktopodens Mod, men ogsaa om den Intelligens, den udvi- ste ved at forfølge og opsøge en Fjende, som den ikke mere kunde se. Et andet af den ovennævnte Forsker anført Bevis paa dis- se Blæksprutters overordentlige Be- gavelse fremgaar af den Maade, hvorpaa de bemægtiger sig et tilsyneladende saa vel forvaret Bytte som store Muslinger, der jo ved den mind- ste Forstyrrelse klap- per deres Skaller tæt sammen. Saa kraf- tige erdisseDyrsLuk- kemuskler, at Blæk- sprutten ikke for- maar at hindre Sam- mentrækningen. Men hvad den ikke kan opnaa ved Magt, vin- EN OKTOPOD, fastsug-et til en Glasskive i et Akvarium og set fra Bugsiden, saa at Armenes Sugeskaale og Svømmehud ses. der den ved List og Læmpe. Allerede den gamle Oldtidsforsker Plinius beretter, at Blæksprutten sidder paa Lur, ventende paa, at Muslingen skal aabne sine Skaller, og at den da behændig skubber en Sten ind mellem disse, hvor- efter den uden Fare for at blive klemt æder sit Bytte. Man fæstede ikke megen Lid til denne gamle Historie, der blev henført til Dyrefablernes righoldige Verden, og dér vilde den sikkert endnu have spøget omkring, hvis ikke en Iagttagelse i et Akvarium 1857 fuldtud havde bekræftet dens Rigtighed. Iagttagelsen er i dobbelt Forstand ganske overordentlig interessant. Den viser for det første, at Blæksprutten forstaar at benytte en fremmed Genstand som Redskab, og naar man véd, hvor forholdsvis sjelden Anvendelse af Redskaber er endog blandt de »højere« Dyre- former, vidner Brugen deraf unægtelig om en mere veludviklet Begavelse hos Blæk- sprutten, end de fleste paa Forhaand vilde tilskrive dette »grimme«, foragtede »Blød- Universets Undere. 6