Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DEN OTTE-ARMEDE BLÆKSPRUTTE
41
lertid ikke endt dermed. Blæksprutten angreb uforsagt paany, og da Hummeren
omsider, efter flere Timers Forløb, havde mistet den ene Klosaks og var bleven
flyttet ind i Nabobassinet, klatrede den krigslystne Blæksprutte endogsaa over den
adskillende Betonmur, der ragede op over Vandet, angreb paany sin Fjende og
sønderrev den efter en kort Kamp. Iagttagelsen, der her er refereret efter den tyske
Forsker, Professor Hesses Gengivelse, vidner jo ikke alene om Oktopodens Mod,
men ogsaa om den
Intelligens, den udvi-
ste ved at forfølge og
opsøge en Fjende,
som den ikke mere
kunde se.
Et andet af den
ovennævnte Forsker
anført Bevis paa dis-
se Blæksprutters
overordentlige Be-
gavelse fremgaar af
den Maade, hvorpaa
de bemægtiger sig et
tilsyneladende saa
vel forvaret Bytte
som store Muslinger,
der jo ved den mind-
ste Forstyrrelse klap-
per deres Skaller tæt
sammen. Saa kraf-
tige erdisseDyrsLuk-
kemuskler, at Blæk-
sprutten ikke for-
maar at hindre Sam-
mentrækningen. Men
hvad den ikke kan
opnaa ved Magt, vin-
EN OKTOPOD,
fastsug-et til en Glasskive i et Akvarium og set fra Bugsiden, saa at Armenes Sugeskaale
og Svømmehud ses.
der den ved List og
Læmpe. Allerede den
gamle Oldtidsforsker
Plinius beretter, at Blæksprutten sidder paa Lur, ventende paa, at Muslingen skal
aabne sine Skaller, og at den da behændig skubber en Sten ind mellem disse, hvor-
efter den uden Fare for at blive klemt æder sit Bytte. Man fæstede ikke megen Lid
til denne gamle Historie, der blev henført til Dyrefablernes righoldige Verden, og
dér vilde den sikkert endnu have spøget omkring, hvis ikke en Iagttagelse i et
Akvarium 1857 fuldtud havde bekræftet dens Rigtighed. Iagttagelsen er i dobbelt
Forstand ganske overordentlig interessant. Den viser for det første, at Blæksprutten
forstaar at benytte en fremmed Genstand som Redskab, og naar man véd, hvor
forholdsvis sjelden Anvendelse af Redskaber er endog blandt de »højere« Dyre-
former, vidner Brugen deraf unægtelig om en mere veludviklet Begavelse hos Blæk-
sprutten, end de fleste paa Forhaand vilde tilskrive dette »grimme«, foragtede »Blød-
Universets Undere. 6