Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
516
UNIVERSETS UNDERE
der her førte Videnskaben og vor Erkendelse ind i et helt nyt og afgørende Spor.
Hans Navn blev det, der gennem Aarhundredets sidste fire Tiaar skulde beherske
vor Viden om disse vidunderlige Smaadyr, og endnu den Dag i Dag staar Haeckel
ikke alene som Grundlæggeren, men fremdeles som den største Autoritet indenfor
ET STÆRKT FORSTØRRET RADIOLARIE.
Denne smukke, vaselignende Form er udbredt over Stillehavet og det indiske Ocean.
dette særlige Forsk-
ningsomraade.
I Efteraaret 1859
slog den 25-aarige
Ernst Haeckel sig ned
ved Messinastrædet
for at drive biologiske
Havstudier. Allerede
de første Baadfarters
Indsamlinger med fine
»Planktonposer« brag-
te ham levende Radio-
larier, hvis Skønhed
maatte begejste hans
udpræget æstetiske
Natur, der netop paa
den Tid stod vaklende
overfor Valget mellem
Malerkunsten og na-
turvidenskabelig
Forskning. I Radiola-
riernes Formskønhed
syntes ham Kunst og
Natur at være sam-
mensmeltede i har-
monisk Enhed, og det
blev da disse Smaa-
væsener, der gik af
med Sejren: Haeckel
blev ved Zoologien og
besluttede sig til fore-
løbig at ofre Radiola-
rierne sin hele Inter-
esse. Ivrig studerede
han dem under Mikro-
skopet og tegnede og
malede hver ny Form, han fandt, indtil han et Par Aar efter udgav en for Datiden
enestaaende Monografi over Radiolarierne. Det blev et Folioværk paa henved 600
Sider Tekst, ledsaget af 35 prægtige Kobbertavler, stukne efter hans egne, paa
samme Tid yderst nøjagtige og kunstnerisk smukke Tegninger. Forinden dette Værk
udkom, kendtes kun 50 levende Radiolariearter; nu føjedes dertil 144 nye, og des-
uden var Forstaaelsen af deres encellede Natur blevet klarere end nogensinde
før. — Ikke blot Skeletterne, men ogsaa Radiolariernes bløde Dele er mere kom-
pliceret byggede end sædvanlig hos Slimdyrene, idet Cellemassen bestaar af flere