Universets Undere
1. Bind

FRA HAVDYBETS VIDUNDERVERDEN 517 forskellige, uden om hverandre lejrede Partier. Inderst ligger Kernen, omgivet af to Lag Protoplasma eller Celleslim, hvoraf det indre Lag er fintkornet og sender Udløbere ud i den ydre, mere geléagtige Masse. Fine Protoplasmastrænge skyder sig fra Overfladen ud i Vandet og griber de organiske Smaadele, der tjener til Næring. I det Indre finder man baade Saftrum, Oliedraaber og andre Dannelser, som det vilde blive for vidtløftigt her at beskrive. Vi henviser til Farvetavlen og til hosstaaende Billeder af levende Radiolarier; man vil af dem se, at den indre Bygning ganske vist langtfra er i den Grad udformet som det Kiselskelet, der støt- ter Bløddelene, men dog er mere indviklet, end man tænker sig den hos et encellet Slimdyr. Ja endogsaa den Form for Samliv, man kalder »Symbiose« — i Modsæt- ning til Snylteliv, Parasitisme — er uddannet hos flere af disse lavtstaaende Urdyr: I adskillige Radiolariers Cellekrop har man fundet smaa, encellede gule Alger, der vel at mærke ikke er optagne som Føde, men lever inde i og sammen med Radio- larien, i gensidig god Forstaaelse. Men tilbage til Haeckel. Det mægtigste Fremskridt i vort Kendskab til Radiolariernes Artsrigdom skete, da det blev Haeckel betroet at bearbejde »Challenger«-Ekspeditionens umaadelige Materiale. Han fortæller selv, hvilket ganske overvældende Indtryk det ' XT• gjorde paa ham, da han i August 1876, i Sel- skab med de store »Challenger«-Forskere Wy- ville Thomson, Carpenter og John Murray til- bragte en Søndag Formiddag med flygtigt at gennemse en Række mikroskopiske Præpa- rater fra Togtets mange »Stationer«. Hvert eneste Præparat indeholdt talrige, ofte flere Hundrede forskellige Livsformer, tilhørende de forskelligste Plante- og Dyreklasser, — li i r MIKROFOTOGRAFI AF EN RADIOLARIE, »men alle,« udtaler han, »blev de overtrufne hvis Celleslim udsender Traade, hvormed Føden gribes, af en eneste Klasse encellede smaa Urdyrs Former, Radiolarierne«. — Indtrykket fra denne Søndag Formiddag blev bestem- mende for Haeckels Arbejde i de nærmest følgende ti Aar, — saa lang Tid tog det, inden han, der dog var en hurtig Arbejder, kunde faa hele Materialet gennem- pløjet. Men i 1887 forelaa ogsaa Resultatet i Form af et beundringsværdigt Værk paa 2750 Kvartsider og 140 Billedtavler — udelukkende omhandlende denne ene mikroskopiske Dyregruppe. Blot et Par Tal endnu vil tydeliggøre det Fremskridt, dette Kæmpeværk beteg- nede: Forinden »Challenger«s Materiale var bearbejdet, kendtes i alt 810 Arter Radiolarier. Nu var Tallet steget til 4318 — et Tal, der sikkert er en Brøkdel af, hvad der virkelig lever i Verdenshavene. Mon ikke dette enkelte Tal bedre end alt andet indgyder os Respekt og Beun- dring for den levende Naturs Evne til blot af en enkelt Celles formløse Livsslim at frembringe og stadig nyskabe en uudtømmelig, næsten kalejdoskopisk forvir- rende, og samtidig lovmæssig formet Rigdom — tilmed en Rigdom ikke blot paa Arter, men paa Skønhed, større og mere harmonisk, end vi finder den noget an- det Sted i den organiske Verden. En Skønhed, som for os dog betinges af Mikro- skopet, uden hvilket disse Herligheder kun er — lidt Slim og nogle Fnug.