Universets Undere
1. Bind

BLADSKÆRENDE MYRER — »PARASOLMYRERNE« 59 Da den dyrkede Svamp er en absolut Betingelse for disse Myrers Eksistens, og da den kun forekommer i de bladskærende Myrers Reder, er det nødvendigt, at den føres med, importeres, naar en ny Myrekoloni skal anlægges. Dette sker da ogsaa, idet hver Hun, der forlader Hjemmet for at tiltræde sin Bryllupsudflugt og derefter grunde et nyt Bo, medtager fra det fædrene Hjem noget af den dér dyr- kede Svamp, som omhyggeligt gemmes i en særlig Svælgpose. Saa snart hun efter Befrugtningen har gravet sig ned, hvor hun vil grundlægge sin Koloni, gylpes de medbragte smaa Stykker Svampevæv op og udvikler sig til en ny Svampehave. Denne gødes med Hunnens flydende Ekskrementer — mere omstændeligt og om- sorgsfuldt, end nogen Gartner kan gøde sin Mistbænk. Hun spreder ikke Gødningen mere eller mindre tilfældigt ud over den lille Have, men plukker med sine Kindbak- ker ud af »Bedet« smaa Totter Svampetraade, som hun, Tot for Tot, fører hen til sin Bagkropsspids, hvoraf der da samtidig udgydes en lille gullig eller brunlig, klar Draabe, som opsuges af Traadbundtet. Dette plantes derefter igen ind i Bedet og stampes dér godt fast med Forbenene. — De hyppige Tarmudtømmelser, som kræ- ves til en saa omhyggelig Gøden af Svampehaven, fordrer til Gengæld, at der sta- digt tilføres Tarmen Næringsstof; — og her møder os et nyt Under i denne, næsten som Industri drevne Svampekultur. Af de mange Æg, Hunnen lægger, kommer kun de aller færreste til Udvikling; omtrent de 90 Procent æder Hunnen — for dermed at kunne skaffe Gødning til sine kære Svampe! I Sandhed, Naturens Veje er ofte mærkelige!----Naar enkelte Forskere har hævdet, at Hunnen gøder Svampen med sine Æg, er dette altsaa til en vis Grad rigtigt; dog gennemføres denne ejen- dommelige Gødningsmetode kun indirekte, idet Æggene først fortæres af Moderen, for derefter i hendes Tarmkanal at omsættes til Gødning. Saa snart den ny Kolonis Arbejdere udvikles, hjælper de i Begyndelsen Moder- myren med at gøde Svampehaven; men efter en halv Snes Dages Forløb gaar Kul- turen over til at blive »Stordrift«, idet Arbejderne nu begynder at drage ud for at hente afskaarne Bladstykker hjem og bearbejde dem paa den før omtalte Maade, — saaledes som det skete i deres Forældrebo. Haven udvides nu hurtigt, og »Mist- bænken« kan endog blive en Meter tyk og faa et Omfang af fem—seks Meter. Da en ældre Koloni af bladskærende Myrer kan rumme adskillige saadanne »Mistbænke«, og da disse Myrer hører til de almindeligst forekommende i Syd- merika, forstaar man, at der maa hele Tropenaturens mægtige Livskraft og Vege- tationsfylde til for at kunne modstaa de bladskærende Myrers Hærgninger. Hvad der — for Menneskene derude — er værst ved deres Plyndringstogter, er, at de med Forkærlighed hjemsøger alle dyrkede Træer og Buske — og tilmed er saa raffi- nerede særlig at foretrække de indførte Planter! Meget Arbejde og betydelige Sum- mer anvendes derfor i de opdyrkede Egne af Brasilien paa at gøre det Mundheld til Skamme, hvormed vi indledede denne lille Skitse af Parasolmyrens over- og underjordiske Færd. ER MARS BEBOELIG? MELLEM Jorden og Mennesket skød Løvet frem. Mellem Himlen og Menne- sket kom Skyen«. Vort Liv er dels som det faldende Løv, dels som den flygtig6 Damp«. Dette er, i digterisk Sprog, en Definition af en Planets Beboelighed, saaledes som Englands berømte Kritiker John Ruskin giver den i sit Værk »Mo- derne Malere«. 8*