Universets Undere
1. Bind

ER MARS BEBOELIG? Imidlertid — en saadan Klo- de, der altid er dækket af Sne og Is, maatte i Sollyset straale saa klart hvid som en Diamant; og alligevel er Mars jo den »røde« Planet. Her er en Mod- sigelse, og vi spørger os derfor, om Mars maaske overhovedet, ligesom Maanen, intet Vand har i nogen som helst Form og kun viser os nøgne Klipper. Men herpaa maa vi svare med et Nej. Et Blik paa de fleste af vore Marsbilleder viser os, at en hvid Hætte kroner hver af Planetens Poler, og denne Hætte er saa straalende, at den i Kik- kerten undertiden virker som en klar Stjerne. Disse hvide Felter ved Planetens Poler bli- 63 MARS’ SYDUGE HALVKUGLE VED VINTERTID. ver imidlertid større, naar Vin- teren kommer og svinder, naar Sommeren nærmer sig. Vi maa derfor antage, at de betegner Is og Sne. Denne Antagelse støt- tes yderligere ved, at man rundt om disse hvide Regioner ser mørke Partier komme frem, naar Sommersolen beskinner Polen. I Virkeligheden faar man da ogsaa det Indtryk, at Isen har forvandlet sig til Smelte- vandsmasserne. Men selv ved Vintertid har Mars’ Is ikke relativt større Ud- bredelse end Jordens, og om Sommeren skrumper den mere og mere ind, ja mange Partier forsvinder endogsaa fuldstæn- digt, hvorimod Jordpolernes Is- masser bliver liggende evigt. Er dette da ikke et Bevis for, at Mars er varmere end Jorden? Det kunde jo synes saa, men MARS’ NORDLIGE HALVKUGLE VED SOMMERTID. Begge Kort efter Iagttagelser paa Lowells Observatorium 1905. vi maa tage i Betragtning, at Mars præsenterer sig for os fra sin fordelagtigste Side. Vi ser den netop paa dens gunstigste Tidspunkter, da den viser os sine tropiske Sommermiddage. Som Jordens Gennemsnitstemperatur sætter man 15° C, men Gennemsnits-Mid-