Universets Undere
1. Bind

64 UNIVERSETS UNDERE dagstemperaturen i vort Trope- bælte vil om Sommeren sandsyn- ligvis være paa det nærmeste 38°. En lignende Forskel har vi ogsaa paa Mars. Vi maa derfor ikke blot regne med denne Planets gennem- snitlige Aarstemperatur, men og- saa medT emperaturforskellen mel- lem Dag og Nat, Sommer og Vin- ter, Pol og Ækvator. Disse For- skelle maa imidlertid være langt større end paa Jorden, navnlig for- di Mars kun er omgivet af et me- get tyndt Luftlag, der altsaa i sær- lig Grad begunstigerVarmeudstraa- lingen i Verdensrummet. Da Mars er mindre end Jorden, er dens Til- trækningskraft ogsaa langt mindre, og hvis den havde en Atmosfære af samme Beskaffenhed som Jor- dens, saa vilde den endnu oppe i langt større Højder være langt tæt- tere end de øverste Partier af Jord- atmosfærens Bælte. Var dette Til- fældet, vilde vi imidlertid ikke kunne se Enkelthederne i Mars’ Overflade saa tydeligt gennem det tætte Luftlag, som det virkelig er os muligt. Alle dens Overflade-De- tailler tegner sig lige saa tydeligt for vore Øjne som f. Eks. Maanens Overflade, der ikke har Atmosfære — et klart Bevis for, at Luftdækket omkring Mars kun er tyndt og lavt. Vi maa antage, at Lufttrykket paa Mars er syv Gange mindre end paa Jorden. Som Følge deraf maa ogsaa alle Temperaturforskelle mellem Dag og Nat o. s. v. dér være langt betydeligere. Bevægelserne i Mars’ Lufthav maa foregaa meget langsomt, thi den modtager kun ringe Varme fra Solen, og de tungeste Luftmasser drages ikke saa stærkt ned mod Planetens Overflade, fordi dens Til- trækningskraft som sagt er ringere. Mange Forfattere har talt om væl- SKYDANNELSER PAA MARS. Disse tre Billeder skyldes en tysk Astronom, Schröter, der formodede, at de to store lyse Partier, omtrent over Midten, var Skyer, eftersom han saa dem forandre Form (og- han antog; derfor, at Mars har tilstræk- kelig Atmosfære til, at der kan være Liv paa denne Planet). Den runde, lyse Plet for oven er Polhætten.