Universets Undere
1. Bind

SØHESTE OG PJALTEFISK 69 Mærkeligt er det, at disse Fisk, hvis Bevægelsesevne er saa lidet udviklet, er udbredt over saa godt som hele Verden. Medens Naalefiskene og Søhestene fore- kommer i europæiske Farvande, maa vi helt til det fjerne Australien for at finde de sære Pjaltefisk. Muligt er det, at Arterne kan skylde et rent Tilfælde deres vide Udbredelse, idet de fra Tid til anden kan være drevne hid og did med Tangen; naar de derved er komne ud i Oceanstrømmene, kan de paa den Maade have gjort lange Rejser, indtil deres Tot Drivtang omsider har filtret sig ind i en fremmed Strands Tangskove. Foruden Formen og Farven og mange anatomiske Ejendommeligheder, som ikke skal omtales her, har denne mærkelige Fiskefamilie en ganske særlig Form for Pleje af sine Unger, som, i Modsætning til de fleste Fiskeunger, bliver omhyg- geligt opfostrede — tilmed af deres fædrene Ophav. Hos Naalefisken og Søhesten anbringes Æggene i en Lomme eller Hudsæk under Halen, hos Pjaltefisken i en Fure, og i disse Hudposer forbliver Ungerne en Tid lang — ganske som hos Pung- dyrene. Den Familie, hvortil disse forunderlige Fisk hører, er langt større, end de fleste tænker sig; den omfatter ikke mindre end 175 Arter. Og af dem er de, vi her har omtalt, ingenlunde særlig ejendommelige. F. Eks. lever der ved Australien en Art Naalefisk, som har antaget en endnu mærkeligere Levevis, idet den opholder sig inde i Søpølser, — vel at mærke i bedste Forstaaelse med sin Husvært! Herved minder den om en helt anden Fisk, den saakaldte Fierasfer, hvis aparte Valg af Lejlighed længe har været kendt. Men Historien derom maa opsættes til en anden Gang. FLYVENDE DRAGER TRODS deres frygtindgydende Navn er det malayiske Øriges og Philippinernes »flyvende Drager« harmløse smaa Øgler, der kun er en Snes Centimeter lange. Hvad der særlig udmærker dem, er deres straalende Farvepragt, men frem for alt den Udvidelse af Kropsidernes Hud til en stor Faldskærm, der sætter dem i Stand til at gøre lange, svævende Spring fra Gren til Gren, eller endogsaa fra Træ til Træ. Ved deres Springs Længde indtager disse Dyr en ganske enestaaende Stilling blandt Krybdyrene og faar Berettigelse til at medtages blandt Dyreverdenens »Un- dere«, selv om de ikke kan flyve i dette Begrebs egentlige Forstand. Deres Flugt, eller rettere deres Svæven, er en Art Glideflugt, hvis Udstrækning har sin forud bestemte Grænse og ikke kan forlænges ud over Rækkevidden af den Drivkraft, der gaves den ved Udgangspunktet. — Faldskærmen støttes paa hver Side af Krop- pen af de sidste seks eller syv »uægte«, stærkt forlængede Ribben og kan, naar Dyret hviler, foldes vifteformigt sammen. Halen er mere end dobbelt saa lang som Hoved og Krop tilsammen og er derfor et godt Ligevægtsredskab under Glide- flugten. Der kendes omtrent en Snes forskellige Drage-Arter, alle af en saa glimrende Farvepragt, at den næsten trodser enhver Beskrivelse. »Flyvehudens« Overside straaler oftest i stærk Metalglans af forskellige Farvetoner, hvis Grund marmoreres af talrige mørke Pletter og Striber. Under Halsen sidder en Slags Strubepose, der kan blæses op, naar Dragen af en eller anden Grund kommer i stærk Affekt, og hos den her afbildede Art straaler denne Strubesæk da orangerødt hos Hannen,