Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SØHESTE OG PJALTEFISK
69
Mærkeligt er det, at disse Fisk, hvis Bevægelsesevne er saa lidet udviklet, er
udbredt over saa godt som hele Verden. Medens Naalefiskene og Søhestene fore-
kommer i europæiske Farvande, maa vi helt til det fjerne Australien for at finde
de sære Pjaltefisk. Muligt er det, at Arterne kan skylde et rent Tilfælde deres
vide Udbredelse, idet de fra Tid til anden kan være drevne hid og did med Tangen;
naar de derved er komne ud i Oceanstrømmene, kan de paa den Maade have gjort
lange Rejser, indtil deres Tot Drivtang omsider har filtret sig ind i en fremmed
Strands Tangskove.
Foruden Formen og Farven og mange anatomiske Ejendommeligheder, som
ikke skal omtales her, har denne mærkelige Fiskefamilie en ganske særlig Form
for Pleje af sine Unger, som, i Modsætning til de fleste Fiskeunger, bliver omhyg-
geligt opfostrede — tilmed af deres fædrene Ophav. Hos Naalefisken og Søhesten
anbringes Æggene i en Lomme eller Hudsæk under Halen, hos Pjaltefisken i en
Fure, og i disse Hudposer forbliver Ungerne en Tid lang — ganske som hos Pung-
dyrene.
Den Familie, hvortil disse forunderlige Fisk hører, er langt større, end de fleste
tænker sig; den omfatter ikke mindre end 175 Arter. Og af dem er de, vi her har
omtalt, ingenlunde særlig ejendommelige. F. Eks. lever der ved Australien en Art
Naalefisk, som har antaget en endnu mærkeligere Levevis, idet den opholder sig
inde i Søpølser, — vel at mærke i bedste Forstaaelse med sin Husvært! Herved
minder den om en helt anden Fisk, den saakaldte Fierasfer, hvis aparte Valg af
Lejlighed længe har været kendt. Men Historien derom maa opsættes til en anden
Gang.
FLYVENDE DRAGER
TRODS deres frygtindgydende Navn er det malayiske Øriges og Philippinernes
»flyvende Drager« harmløse smaa Øgler, der kun er en Snes Centimeter lange.
Hvad der særlig udmærker dem, er deres straalende Farvepragt, men frem for alt
den Udvidelse af Kropsidernes Hud til en stor Faldskærm, der sætter dem i Stand
til at gøre lange, svævende Spring fra Gren til Gren, eller endogsaa fra Træ til
Træ. Ved deres Springs Længde indtager disse Dyr en ganske enestaaende Stilling
blandt Krybdyrene og faar Berettigelse til at medtages blandt Dyreverdenens »Un-
dere«, selv om de ikke kan flyve i dette Begrebs egentlige Forstand. Deres Flugt,
eller rettere deres Svæven, er en Art Glideflugt, hvis Udstrækning har sin forud
bestemte Grænse og ikke kan forlænges ud over Rækkevidden af den Drivkraft,
der gaves den ved Udgangspunktet. — Faldskærmen støttes paa hver Side af Krop-
pen af de sidste seks eller syv »uægte«, stærkt forlængede Ribben og kan, naar
Dyret hviler, foldes vifteformigt sammen. Halen er mere end dobbelt saa lang som
Hoved og Krop tilsammen og er derfor et godt Ligevægtsredskab under Glide-
flugten.
Der kendes omtrent en Snes forskellige Drage-Arter, alle af en saa glimrende
Farvepragt, at den næsten trodser enhver Beskrivelse. »Flyvehudens« Overside
straaler oftest i stærk Metalglans af forskellige Farvetoner, hvis Grund marmoreres
af talrige mørke Pletter og Striber. Under Halsen sidder en Slags Strubepose, der
kan blæses op, naar Dragen af en eller anden Grund kommer i stærk Affekt, og
hos den her afbildede Art straaler denne Strubesæk da orangerødt hos Hannen,