Universets Undere
1. Bind

UNIVERSETS UNDERE hjælpende med til at holde Legemet opad under Svømningen. Disse Anvendelser af Halen gør det forstaaeligt, at den Finne, der ellers er en Fiskehales konstante Udstyr, er gaaet tabt hos Søhesten, og forklarer i det hele taget dens bageste Le- gemsdels Form. Vanskeligere er det at forstaa Aarsagerne til, at dens Hoved har faaet en fra alle andre Fisks afvigende Stilling, saa at det staar lodret paa Legemets Længdeakse. Det er imidlertid denne Stilling i Forbindelse med selve Hovedets Form, der giver hele Dyrets Forparti det hestelignende Udseende, hvoraf ogsaa dets Navn er opstaaet. Er Heste-Ligheden end næppe til nogen direkte Hjælp for AUSTRALSK PJALTEFISK. Fisken, kan den dog have indirekte Betydning, idet den mellem Tangen bidrager til at udviske hele Legemsformen, saa at denne ikke ligner noget bestemt — mindst af alt en Fisk. Netop ved dette udviskede, ubestemmelige Præg, undgaar Dyret sandsynligvis adskillige Fjender. Et endnu videre Udviklingstrin indtager Pjaltefisken, hvis magre, forhutlede Ud- seende saa godt svarer til dens Navn. Dens almindelige Lighed med Søhesten er umiskendelig, hvor stærkt dens Hud end kan være trukket ud i Flosser, Frynser og Flige, der mellem Tangskovene, hvor den lever, giver den en saa ypperlig For- klædning, at al Fiskelighed, man kunde fristes til at sige: al Personlighed, er fuld- stændig udslettet. Gang efter Gang vil Havets griske Rovfisk kunne passere tæt forbi den, uden at de — undtagen ved et rent Tilfælde — opdager, at denne Tang- plante virkelig er Kød og Blod og netop noget af det, de søger! At baade Kroppens og dens Hudvedhængs Farve er lige saa tanglignende som Formen, er naturligvis en Selvfølge.