Universets Undere
1. Bind

vække deres Inter- esse, og langt om læn- ge naaede de da til Erkendelse af, at dis- se Faser skyldes Maanens Bevægelse omkring Jorden, og at vor tro Ledsager selv intet Lys har. Mange Aarhun- dreders Iagttagelser laa forud for dette Resultat af menne- skelig Tænkning; men vor Erkendelses- trang er langt fra stil- let tilfreds med en saa elementær Viden af rent udvortes Na- tur. Naar vi i den stille Nat ser Maanen gyde sit Sølvskær over den sovende Jord, strømmer man- ge andre Tanker gen- nem vor Sjæl, og dens krumme Lyssegl paa FRA MAANENS VERDEN 79 FOTOGRAFI AF FULDMAANEN. Taget paa Lick-Observatoriet i Kalifornien. den mørke Himmelbue synes os Symbolet paa et stort Spørgsmaalstegn, der an- sporer til stedse dybere Indtrængen i Stjerneverdenens Hemmeligheder. Maanen er en Verden ligesom Jorden, og den belyses af den selvsamme Sol, som skaber Liv paa vor Planets Overflade. Det er naturligt, at vi nysgerrigt spør- ger, hvilken Rolle, vor Drabant udfylder i det hele Univers, og hvilke Forhold, der hersker i denne Maane-Verden, der er saa nøje knyttet til vor egen. Naar en Eks- pedition paa vor Planet opdager et Land, hvor intet civiliseret Menneske tidligere har traadt, interesserer det os først og fremmest at faa Oplysning om dets Natur, selv om Landet ligger i brændende hede Ørkenregioner, i utilgængelige Klippeegne eller i isfyldte Polarbælter. Allerede paa vor Planet hersker der paa de forskellige Steder store Uensartet- heder mellem Jordbund, Plante- og Dyreliv, og selv i de mest øde Egne vil en om- hyggelig Iagttager altid kunne finde Ejendommeligheder, værd at lægge Mærke til. Langt større maa Forskellighederne da blive mellem vor og andre Verdener, og at udforske disse, særlig med Henblik paa deres Betingelser for Liv, maa være Astro- nomiens Endemaal. Trods sin forholdsvis store Nærhed er Maane-Verdenen uhyre forskellig fra vor, og hvis en Jordbeboer kunde lade sig henflytte dertil, vilde han føle sig alt andet end hjemme. Uheldigvis vil ingen af os nogensinde kunne modtage nogle af disse fremmedartede Indtryk, — ikke fordi de 384,000 Kilometer, der ligger imellem, vilde være uoverkommelige for en Rejsende, thi med Skib og med Jernbane har