Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
vække deres Inter-
esse, og langt om læn-
ge naaede de da til
Erkendelse af, at dis-
se Faser skyldes
Maanens Bevægelse
omkring Jorden, og
at vor tro Ledsager
selv intet Lys har.
Mange Aarhun-
dreders Iagttagelser
laa forud for dette
Resultat af menne-
skelig Tænkning;
men vor Erkendelses-
trang er langt fra stil-
let tilfreds med en
saa elementær Viden
af rent udvortes Na-
tur. Naar vi i den
stille Nat ser Maanen
gyde sit Sølvskær
over den sovende
Jord, strømmer man-
ge andre Tanker gen-
nem vor Sjæl, og dens
krumme Lyssegl paa
FRA MAANENS VERDEN
79
FOTOGRAFI AF FULDMAANEN.
Taget paa Lick-Observatoriet i Kalifornien.
den mørke Himmelbue synes os Symbolet paa et stort Spørgsmaalstegn, der an-
sporer til stedse dybere Indtrængen i Stjerneverdenens Hemmeligheder.
Maanen er en Verden ligesom Jorden, og den belyses af den selvsamme Sol,
som skaber Liv paa vor Planets Overflade. Det er naturligt, at vi nysgerrigt spør-
ger, hvilken Rolle, vor Drabant udfylder i det hele Univers, og hvilke Forhold, der
hersker i denne Maane-Verden, der er saa nøje knyttet til vor egen. Naar en Eks-
pedition paa vor Planet opdager et Land, hvor intet civiliseret Menneske tidligere
har traadt, interesserer det os først og fremmest at faa Oplysning om dets Natur,
selv om Landet ligger i brændende hede Ørkenregioner, i utilgængelige Klippeegne
eller i isfyldte Polarbælter.
Allerede paa vor Planet hersker der paa de forskellige Steder store Uensartet-
heder mellem Jordbund, Plante- og Dyreliv, og selv i de mest øde Egne vil en om-
hyggelig Iagttager altid kunne finde Ejendommeligheder, værd at lægge Mærke til.
Langt større maa Forskellighederne da blive mellem vor og andre Verdener, og at
udforske disse, særlig med Henblik paa deres Betingelser for Liv, maa være Astro-
nomiens Endemaal.
Trods sin forholdsvis store Nærhed er Maane-Verdenen uhyre forskellig fra
vor, og hvis en Jordbeboer kunde lade sig henflytte dertil, vilde han føle sig alt
andet end hjemme. Uheldigvis vil ingen af os nogensinde kunne modtage nogle af
disse fremmedartede Indtryk, — ikke fordi de 384,000 Kilometer, der ligger imellem,
vilde være uoverkommelige for en Rejsende, thi med Skib og med Jernbane har